
Det danske konsortium "VindØ" bestående af PFA, PensionDanmark og Andel har indledt samarbejde med Nykredit for at undersøge mulighederne for en samlet finansieringsløsning til en kommende energiø i Nordsøen.
Ifølge VindØ-konsortiet er det forventningen, at realkreditselskabet vil bidrage til planlægningen af kapital- og finansieringsstrukturen samt levere en betydelig del af fremmedkapitalen baseret på udstedelse af realkreditobligationer.
- Vi er i VindØ-konsortiet rigtigt glade for, at Nykredit nu indtræder i samarbejdet om energiøen i Nordsøen. Dels fordi Nykredit som foreningsejet virksomhed passer godt ind på VindØ-holdet, dels fordi vi dermed kan sikre en samlet dansk finansieringsløsning for verdens første energiø, udtaler Torben Möger Pedersen, administrerende direktør i PensionDanmark.
- Danmark skal også i fremtiden være et grønt foregangsland. Derfor har vi et stærkt ønske om at bringe vores kompetencer i spil og vise verden, hvordan vi med den unikke, danske realkredit kan understøtte udviklingen af verdens første energiø, siger Michael Rasmussen, koncernchef i Nykredit.
VindØ projekt en af to mulige løsninger
Der bliver arbejdet med to løsninger for den kommende energiø i Nordsøen, som Folketinget har vedtaget skal bygges. De to løsninger er:
- Platformsløsningen: Med denne løsning kan ø-strukturen bestå af et antal centralt placerede stål-platforme, som står på stål- eller betonfundamenter på havbunden. Koncepter for platformdesign er velkendte og udbredte i både olie-, gas- og havvindsektorerne.
- Inddæmmet ø-løsning: Med denne løsning etableres en kunstig ø på havet ved at inddæmme et relevant areal, hvorefter vandet fortrænges og arealet fyldes med sand. Det er denne løsning som VindØ konsortiet ønsker at opføre.
Energiøen, som VindØ konsortiet vil opføre, vil blive den første af sin slags i verden. Øen skal efter planen huse innovative teknologier som power-to-x og lagring af energi i stor skala, samt en havn til servicering af de omkringliggende vindmølleparker. Parterne bag VindØ fremlagde for nyligt en visualisering af deres vision for af projektet. Se den i videoen herunder:
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.