Energistyrelsen giver tilsagn om 26,6 mio. kr. i støtte til ti varmepumpeprojekter. Den udbetalte støtte medfører yderligere private investeringer for i alt 112,5 mio. kr. primært i danske virksomheder i landområderne. Det oplyser styrelsen.
Af de ti projekter, der har fået tilsagn om støtte, er der tre med grundvand som varmekilde, to med overskudsvarme som varmekilde, to med luft som varmekilde, én med spildevand fra industri som varmekilde, én med havvand som varmekilde og én med røggas som varmekilde.
Projekterne vil blive påbegyndt i løbet af et par måneder og forventes alle at være afsluttet inden udgangen af 2016. Der demonstreres dermed en bred variation af varmepumpeprojekter, og man vil kunne høste erfaringer fra projekterne inden for kort tid. Dette vil ifølge Energistyrelsen komme både fjernvarmesektoren og beslutningstagerne til gode, når der skal planlægges fremtidige varmepumpetiltag.
- Eldrevne varmepumper får en central plads i den decentrale fjernvarmesektor, og jeg er derfor meget tilfreds med den store interesse, der har været for demonstrationsprogrammet. Varmepumper er dog en relativ ny teknologi i fjernvarmesammenhæng i Danmark, og derfor er der brug for indsamling af erfaringer fra eksisterende projekter. De valgte projekter skal være med til at kickstarte processen, så en større udbygning med store varmepumper kan komme i gang efterfølgende, siger vicedirektør i Energistyrelsen Martin Hansen.
De ti udvalgte:
- Broager Fjernvarmeselskab, 6.000.000 kr. - grundvand som varmekilde
- Rødkærsbro Fjernvarmeværk, 2.400.000 kr. - spildevand fra industri som varmekilde
- FFV Energi & Miljø, 6.000.000 kr. - havvand som varmekilde
- Dronninglund Fjernvarme, 4.500.000 kr. - grundvand som varmekilde
- Farstrup-Kølby Kraftvarmeværk, 1.200.000 kr. - grundvand som varmekilde
- Hvam-Gl. Hvam Kraftvarmeværk, 615.000 kr. - overskudsvarme som varmekilde
- Claus Sørensen A/S, 203.000 kr. - overskudsvarme som varmekilde
- Svendborg Kraftvarme, 3.625.000 kr. - røggas som varmekilde
- Sig Varmeværk, 1.233.000 kr. - luft som varmekilde
- Ulstrup Kraftvarmeværk, 825.000 kr. - luft som varmekilde
dc
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.