
FURESØ: Natur- og Klimaudvalget i Furesø har i enighed besluttet at indstille til en fredning af det 83 ha store område Bregnerød Nord i kommunen.
Baggrunden er, at området tidligere har været et interesseområde i Region Hovedstadens råstofplan, et faktum, som kommunen, beboerne i området og forskellige interesseorganisationer var imod på grund af store landskabs-, natur- og kulturværdier.
I 2020 tyede byrådet derfor til at nedlægge et såkaldt §34-forbud, der omfattede de områder ved Bregnerød, som regionen ville udlægge til råstofindvinding. Med sådant et forbud fra en paragraf hentet i loven om naturbeskyttelse kan kommunen i ét år forhindre et planlagt byggeri m.v., ud fra at man har en plan om fredning på vej.
I 2021 opgav regionen officielt Bregnerød som en del af råstofplanen, men bekymringen i Furesø går på, at området ikke gennem den generelle planlovgivning er sikret mod i sidste ende at blive udlagt til fx grusgrav.
Det ventes at være en formssag, at beslutningen om fredning godkendes af økonomiudvalget og byrådet senere på måneden.
– Det er en udsigtsfredning, der skal sikre, at man kan se ud over det meget smukke areal, hvor vi ellers kunne være bekymrede for, at der kunne ske et indgreb, hvis ikke fredningen kom, siger Lene Munch-Petersen (S), formand for Natur og Klima, til sn.dk.
Forslaget om fredning er stillet af kommunen og Danmarks Naturfredningsforening. Se forslaget her.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.