Er der både plads til mere natur og mere industri?

Mere skov og flere naturområder. Mere bosætning på landet og flere veje og jernbaner. Flere vindmøller, og hvor de skal stå.

Det var blot en lille del af de emner, 250 deltagere lørdag debatterede ved et såkaldt borgertopmøde i Odense Congress Center.

Mødet var med støtte fra Velux-fonden arrangeret af Teknologirådet i samarbejde med Aalborg Universitet under overskriften ’Kampen om kvadratmeter’.

Ifølge Teknologirådet har landets politikere planer og ønsker for mindst 130 pct. af samfundet, og topmødet var stablet på benene for at give Folketingets medlemmer danskernes input. 

Masser af landbrug og ingen kød
Deltagerne, der kom fra alle landets afkroge og repræsenterede alle lag af samfundet, var placeret ved et par snese debatvenlige rundborde.

Her skulle de undervejs lytte til forskellige oplæg og elektronisk stemme ja eller nej til en lang række af spørgsmål og så selvfølgelig debattere på livet løs.

Og der var rigeligt med ambitiøse oplæg, som deltagerne kunne diskutere.

Eksempelvis forklarede Marianne Fisker, der er projektleder i Jammerbugt, om kommunens ambition om at udvikle landbrug overalt indenfor kommunegrænserne.  

Og forsker på Københavns Universitet Lone Søderkvist Kristensen fortalte, at danske landbrug kunne producere mad til at dække 80 mio. menneskers behov mod 15. mio. i dag, hvis blot alle danskere var villige til at droppe frikadeller og entrecote og kun leve af vegetarkost.

Alternativ til ekspertviden
Det er langt fra første gang, Teknologirådet afholder et borgertopmøde. Med jævne mellemrum hjælper rådet med borgerinddragelsen i kommunerne. Det sker blandt andet, når der skal lægges budgetter, og politikerne ønsker at vide, hvor det er mindst kritisk at skære.

- Man skal ikke undervurdere borgernes viden og intelligens, har Teknologirådets direktør, Lars Klüver, engang sagt, og det opsummerer ganske godt præmissen for lørdagens arrangement, hvis man spørger projektleder Jørgen Madsen.

- Det, der kommer ud af det, er nuancerede input til, hvordan man behandler et indviklet samfundsproblem. Der kommer andre tanker og løsningsforslag på bordet end dem, 'eksperter' kommer frem til, siger han til dknyt.

Tænker mere langsigtet
Tre gange har Teknologirådet bidraget ved globale events - senest i december ved COP21 i Paris, hvor 10.000 borgere fra 79 lande deltog, og hvor resultaterne blev præsenteret for FNs generalsekretær, Ban Ki-moon, som i øvrigt er begejstret for metoden.

Herhjemme plejer rådet også at få positiv feedback på sine borgertopmøder, og Jørgen Madsen forventer, at resultaterne fra dagens arrangement kommer til at spille en rolle i Folketinget.

- Når borgerne har været med til at træffe de upopulære beslutninger, bliver politikerne mindre usikre, når de skal gennemføres.

- Og så er der nogle klare fordele ved, at borgere ikke har næste valg i baghovedet, men kan tænke 20-30 år frem i tiden, siger han.

Saml vindmøller i parker
Ved flere af dagens emner var borgerne enige med den kurs, de folkevalgte politikere udstikker, men der var også mange, hvor det modsatte var tilfældet. Eksempelvis pointerede tidligere medlem af Folketinget Steen Gade (SF), der var dagens sidste taler, at der i salen var et overvejende flertal for at etablere vindmølleparker - stik imod de planer, politikerne på Christiansborg barsler med. 

Alle deltagernes afstemningsresultater offentliggøres på Teknologirådets hjemmeside. Herefter bearbejdes resultaterne som oplæg til en folketingshøring, der finder sted på Christiansborg den 7. april.

Repræsentanter fra alle partier indgår i et såkaldt fremtidspanel, der modtager resultaterne og tager del i den efterfølgende offentlige høringsdebat.

Anni Matthiesen (V)
Christian Poll (ALT)
Henrik Dahl (LA)
Ida Auken (R)
Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)
Kirsten Brosbøl (S)
Maria Reument Gjerding (EL)
Mette Abildgaard (K)
Steen Gade, (SF)