dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi

Erhvervshensyn sikrede ekstra tilkobling til motorvejen

Hjermvej i Holstebro Nord skulle oprindeligt ikke tilsluttes den nye motorvej. Men hos Vejdirektoratet var der lydhørhed for kommunens ønske om hensyn til lokale erhvervsforhold

HOLSTEBRO: På den kommende Holstebro-motorvej bliver der i alt tre motorvejsafkørsler efter Aulum med fra- og tilkørsel i begge retninger, nemlig ved Herningvej, Viborgvej og Skivevej. En fjerde tilslutning til motorvejen er ved Hjermvej - og den løsning kommer flere virksomheder og erhvervsområder til gode.

Erhvervsområderne Nupark og Nyholm kommer endnu tættere på motorvejsnettet end først planlagt. Virksomheder som Måbjergværket, Arla Foods, Bilka, Maabjerg BioEnergy, NOMI og kommende mulige erhvervstiltag som Maabjerg Energy Concept får langt bedre transportforhold - især for den tunge trafik, som virksomhederne er afhængige af.

- Da det er Vejdirektoratet, der bygger, og staten der betaler, var der ingen garanti for, at der var lydhørhed for det alternative lokale forslag, som Holstebro Kommune fremlagde i 2012. Men det var der, konstaterer Gubber Kristensen (S), der blev formand for Teknisk Udvalg i 2014.

- Jeg er glad for, at vi i samarbejde med Holstebro Kommune har fundet en udformning på motorvejen, som tilgodeser de behov, der er i området. Jeg er sikker på, at virksomhederne kommer til at nyde godt af, at vi har ændret afslutningen på motorvejen. De får en nem adgang til motorvejen fremover, siger Janie Ipsen, projektleder.

Holstebromotorvejen bliver omkring 40 km lang. Når den åbner i 2018, bliver rejsetiden til Holstebro og Nordvestjylland forkortet, og det bliver mere sikkert at køre på strækningen. Samtidig vil motorvejen sikre gode adgangsforhold til det nye regionshospital i Gødstrup.

 

kil

 

 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/erhvervshensyn-sikrede-ekstra-tilkobling-til-motorvejen

GDPR