RØDOVRE: Ifølge Politiken har Rødovres borgmester Erik Nielsen (S) i knap halvandet år fortiet planer om et højhus med 13 etager - klos op ad den fredede Damhussøen og et kvarter med bevaringsværdige byggeforeningshuse.
Borgerne hørte først om projektet, da det for otte uger siden kom i høring med udløb i denne uge. En protestgruppe beskylder nu Erik Nielsen for - sammen med en lille håndfuld embedsmænd - at forsøge at haste projektet igennem på tværs af planlovens regler om en mere grundig dialog med borgerne - og for direkte at have løjet om sit kendskab til planerne. Blandt andet da han på et borgermøde i april 2012 benægtede, at der var aktuelle planer for den grund, hvor højhuset nu viser sig at skulle ligge.
- Det er korrekt, at jeg kendte til planerne før efteråret 2012, siger han nu. Når jeg ikke har hæftet mig så meget ved det, skyldes det, at mange forslag, som bliver præsenteret for os, aldrig bliver realiseret, fordi de ikke er finansierede. Jeg er ked af, at jeg ikke huskede rigtigt. Men man kan ikke huske alting.
Juraprofessor Peter Pagh fra Københavns Universitet, vurderer, at det planlagte byggeri vil påvirke området så meget, at kommunen skulle have afholdt en høring, inden lokalplanforslaget. Kommunen har desuden også afvist at foretage en miljølovsvurdering.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.