ESBJERG / VARDE: 70 pct. i Varde Kommune. 40 pct. i Esbjerg Kommune. Så meget fylder landbrugets CO2-udledning, og det skal der gøres noget ved, lyder det fra de to kommuner.
Varde og Esbjerg kommuner er derfor gået sammen med Sydvestjysk Landboforening i et treårigt klima-landbrugsprojekt med landbrugsrådgivningen Sagro som projektleder. Ti forskellige landbrugsbedrifter på tværs af de to kommuner får mulighed for at deltage direkte i projektet, hvor de bl.a. får hjælp til at:
- Skabe overblik over nuværende udledninger ved hjælp af det digitale værktøjet ESGreenTool, der kan beregne klimabelastningen på landbrugsbedrifter, give overblik over virkemidler og dokumentere tiltag.
- Lave en klimahandlingsplan der rummer konkrete tiltag, der vil reducere den enkelte bedrifts udledning.
Projektet skal også hjælpe med at identificere de både barrierer og muligheder, der er forbundet med den grønne omstilling af landbruget i de to kommuner.
Forskellige typer af bedrifter
Videndeling er et vigtigt fokus i projektet. Derfor bliver der sideløbende skabt et fælles forum for de to kommuners landmænd- og kvinder, hvor viden og resultater fra projektet deles, ligesom man kan få inspiration og sparring til sin grønne omstilling.
Hos alle tre partnere er ambitionen, at projektet både sikrer konkrete reduktioner og læring på de ti bedrifter. Men også, at det er med til at inspirere og skabe ringe i vandet ude i staldene og på markerne hos resten af det sydvestjyske landbrugserhverv.
I udvælgelsesprocessen for de ti deltagende bedrifter lægges der derfor vægt på diversitet, så flere forskellige typer af landbrugsbedrifter bliver repræsenteret i projektet. På den måde sikres et bredt katalog af viden, inspiration og handlinger, som flere forskellige typer af landbrug kan spejle sig i.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.