
ESBJERG: Når Facebook ikke vil, så vil Esbjerg Kommune selv - ikke bygge et datacenter, men sikre sig den grund som Facebook havde udset sig, så kommunen står klar med noget at tilbyde, hvis andre vil rykke ind med et datacenter eller andet.
Esbjerg Byråd har på et lukket møde besluttet at købe de ca. 200 hektar, som Facebook sprang fra, skriver JydskeVestkysten. Det skal ske ved at indgå frivillige handeler eller ekspropriere jorden i området. Kommunen ejer i forvejen selv ca. 20 hektar.
- Der er løbende interesse fra virksomheder med projekter, der ligger inden for den vedtagne lokalplan - ikke mindst på grund af områdets beliggenhed tæt på motorvejen, havnen og lufthavn. Ved at opkøbe hele området vil vi få råderet over det eneste større areal til pladskrævende virksomheder i den kategori og kan bedre disponere, siger borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) til avisen.
Facebook meldte sin interesse for at bygge et datacenter uden for Esbjerg tilbage i 2018, men efter et års nærmere undersøgelser og beregninger trak tech-giganten sig igen i 2019. I mellemtiden havde Esbjerg Kommune tilpasset plangrundlaget for området, så det nu kan gøres interessant for andre aktører på samme felt.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.