dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi
Foto: Colourbox

EU-projekt sikrer Sjælland store energiforbedringer

EU-støttet projekt har i løbet af årets første måneder skabt energiinvesteringer i Region Sjælland for i alt 130 millioner kroner
24. APR 2013 13.40

Solcelleanlæg, energirigtige pærer, bedre ventilation og meget andet. Det er, hvad Region Sjælland og 12 kommuner har skaffet for 137 millioner kroner i EU-projektet REEEZ i projektets første år. Dermed er projektet nået længere i marts måned end målet, der lød på 130 millioner kroner for hele året.

- Det tager altid lang tid at starte et projekt op, men vi er nu nået længere, end vi skulle i det første år. Det er vi meget godt tilfredse, siger Flemming Jørgensen, der er programchef for REEEZ.

Han vurderer, at regionen og kommunerne når målet om at energirenovere for i alt 465 millioner kroner frem mod 2015. De 18,6 millioner kroner, som kommer fra EU's ELENA-program, betaler hans og to medarbejderes løn, ligesom de betaler 90 procent af udgifterne til eksterne konsulenter.

Igennem projektet har Roskilde, Holbæk, Slagelse og Region Sjælland indkøbt solceller, og flere kommuner er i gang. Selv om Folketinget har gennemført regler, der gør solceller mindre attraktive, så vurderer Flemming Jørgensen, at myndighederne stadig kan spare penge på langt sigt med solceller.

Ringsted, Odsherred, Køge, Næstved, Slagelse og Greve har bedt om teknisk bistand til en varmecentral, en kraft/varmeforsyning, placering og planlægning af solceller, energigennemgang af bygninger og kvalitetssikring af energiprojekter.

EU's motivation for at støtte projektet har været at sikre flere energiinvesteringer ved at samle udbud og øge kvaliteten.
Et typisk problem er, at de enkelte kommuner med deres lille størrelse ikke har ekspertisen eller kræfter til at gennemføre specialiserede udbud om solcelleanlæg, jordvarme, varmepumper og lignende.

- Man kan jo ikke være eksperter i alt. REEEZ-projektet sikrer kommunerne ressourcer, der gør, at de kan gennemføre flere investeringer, forklarer programchefen.

Udover de to specialister, der sidder i Regionshuset i Sorø, hjælper eksterne rådgivere kommunerne. Derudover arrangerer projektet temadage, hvor de kommunale medarbejdere får opdateret viden om energioptimering.

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/eu-projekt-sikrer-sjaelland-store-energiforbedringer

GDPR