FREDERIKSHAVN: EU har igen valgt at støtte et projekt fra Frederikshavn Havn med et betydeligt millionbeløb fra EU’s CEF Transeuropæiske Transportnet (TEN-T) midler. Det er samtidigt det eneste godkendte danske havneprojekt, der har opnået støtte i år, oplyser Nordjyske.
Frederikshavn Havn påbegyndte i 2014 første del af projektet (Nordic Maritime Hub) til 100 mio. kr. i alt, der blev støttet med 22 mio. kr. På baggrund af et stærkt ønske om opbygningen af en transportkorridor på tværs af Kattegat, blev det besluttet at søge igen - med Gøteborg Havn og Stena Line som medansøgere.
Her blev der ansøgt om et toårigt projekt (Nordic Maritime Link) til 94 mio. kr., hvor EU finansierer 28 mio. kr. EU medfinansierer dermed en opgradering af infrastrukturen i og omkring begge havne. Samtidig vil forbindelsen mellem Frederikshavn og Gøteborg blive mere miljørigtig og effektiv, hvilket vil opnås ved at installere hybride energiløsninger på færgerne samt en mere ideel havneplacering i Gøteborg. Projektet har forventet kick-off i slutningen af 2017 og en varighed på to år.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.