
Flere steder i Danmark står der vand på markerne, fordi vandløbene ikke kan følge med den øgede mængde nedbør. Derfor understreger miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) nu i et brev til kommunerne, at det er deres ansvar at holde de offentlige vandløb tilstrækkeligt renset for grøde, oplyser ministeriet..
- Landmændene er ikke tjent med, at deres afgrøder står under vand, fordi vandet ikke ledes ordentligt væk fra deres marker. Det er kommunernes pligt at rense vandløbene for grøde i overensstemmelse med de lokale vandløbsregulativer, siger Eva Kjer Hansen.
I sit brev til kommunerne gør ministeren det klart, at vandløbene skal kunne anvendes til vandafledning, dog under hensyntagen til miljøet. Kommunerne vil normalt være erstatningspligtige over for landmænd og andre lodsejere, der lider tab på grund af oversvømmelse, hvis kommunerne forsømmer deres ansvar for grødeskæring i vandløb, skriver ministeriet.
- Vi skal følge med i klimaforandringerne for at undgå oversvømmelser. Derfor skal kommunerne bidrage til en afvanding, der kommer de stigende nedbørsmængder til livs, så landmændene ikke lider tab, siger Eva Kjer Hansen.
Når planter i og omkring vandløbet vokser sig større, afleder vandløbet gradvist mindre og mindre vand, hvis det ikke renses.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.