FAABORG-MIDTFYN: 45 skoler og daginstitutioner i Faaborg-Midtfyn Kommune skal i første kvartal undersøges for luftarten radon, oplyser Fyens Stiftstidende.
Radon er en naturligt forekommende luftart, der siver ind i bygninger fra undergrunden - typisk gennem revner og sprækker i fundamentet. Man kan hverken føle, lugte, smage, høre eller se radon, og gassen fremkalder ikke bivirkninger som f.eks. hovedpine eller ondt i maven, som man kan føle med det samme. Udsættes man for høje koncentrationer af radon over en længere årrække, øges risikoen for at man senere i livet kan få lungekræft.
Landsdækkende undersøgelser tyder på, at 350.000 huse i Danmark har et for højt radonniveau i indeklimaet. Geografien har betydning for, hvor meget radon der siver op fra undergrunden. Mængden af radon i jorden varierer landet over. Der er mest radon i jorden på Bornholm, Sjælland og øerne. Faaborg-Midtfyn Kommune ligger i den næsthøjeste og højeste risikoklasse.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.