Færre dømte bringer et af Høje-Taastrups tre udsatte boligområder ud af G-listen

HØJE-TAASTRUP:  Der bor 1747 personer i boligområdet Charlotteager i Høje-Taastrup, og de er som kvarter betragtet nu ikke længere på regeringens ghetto-liste, eller G-listen, som den kaldes i de boligsociale fagkredse.

Betegnelsen 'ghetto' er ikke specielt populær blandt dem, der til daglig arbejder med boligsociale indsatser - og opfattes af mange som unødigt stigmatiserende over for beboerne. Men at den til enhver tid siddende regering pr. 1. december offentliggør en sådan liste er blevet fast tilbagevendende - og den officielle betegnelse på listen svinger så lidt frem og tilbage.

For Charlotteagers vedkommende har det udslagsgivende for kvarteret være en af de fem kriterier, nemlig det, der handler om andelen af dømte. Kriteriet er opfyldt, når 'antal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer overstiger 2,70 pct. af beboere på 18 år og derover (gennemsnit for de seneste 2 år). 

I Charlotteager er den procent ændret fra 2,8 sidste år til 2,46 i år - og vupti røg boligområdet væk fra den problematiske liste. Både sidste år og i år opfylder området stadig to af kriterierne: En høj repræsentation af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt en høj andel af 30-59-årige beboere med udelukkende grundskole.

Derimod gik det både sidste år og igen i år efter G-listens opdelinger fint nok, når det gælder andel af beboere på arbejdsmarkedet og størrelsen af den gennemsnitlige indkomst blandt de 15-64-årige, når uddannelsessøgende ikke tæller med.

- Stort tillykke til Charlotteager, der er sluppet af med ghettostemplet! Det er yderst tilfredsstillende for både kommune og boligselskaber, men frem for alt for beboerne i Charlottekvarteret, som er glade for deres boligområde, lyder en kommentar fra borgmester Michael Ziegler (K).

Han glæder sig over effekten af de mange indsatser, der er gennemført i Charlotteager, men han understreger også, at der fortsat er et stort arbejde forude:

- Dels skal vi også have løftet Taastrupgård og Gadehavegård af listen, dels stiler vi endnu højere: De tre boligområder skal udvikles til attraktive bydele. Derfor har byrådet iværksat en ambitiøs, langsigtet strategi, der både indebærer markante fysiske og sociale tiltag.

Indsatsen går bl.a. på at styrke områderne med nye funktioner, som kan tiltrække flere borgere og skabe ny lokal sammenhængskraft. I Charlottekvarteret er der som et første skridt etableret et nyt attraktivt udeareal, kaldet Råderum. Med en vision om at knytte Charlottekvarteret og Hedehusene tættere sammen, både fysisk og socialt, er der anlagt et parkstrøg gennem kvarteret med en lang række rekreative områder, der inviterer til forskellige aktiviteter – bl.a. et attraktivt, udendørs klatremiljø.

I 2018 skal der udarbejdes en samlet visionsplan for hele boligområdet, og der skal tages stilling til, hvad der skal ske med Charlotteskolen, når børnene rykkes over på den nye skole i Nærheden.

I Taastrupgård er der træffet beslutning om at nedrive 1/5 af boligerne for at gøre plads til et nyt børne- og kulturhus, som skal åbne bebyggelsen og tiltrække hele kommunens borgere, når funktioner som musikskole, drama- og billedskole rykker ind.

I 2018 går nedrivningen af boliger i gang for at gøre plads til det nye byggeri. Desuden skal der udarbejdes en plan for området ved Selsmosen, som give mulighed for etablering af nye private boliger.

Også i Gadehavegård starter forandringerne så småt. Sammen med boligforeningerne i området er der udarbejdet en visionsplan for området som vidensby. I 2018-2019 vil Kvartersparken blive udviklet, så den bliver mere attraktiv og indbydende. Der er planer om at flytte Gadehavegårds fælleshus ind midt i parken som områdets nye kvartershus.

Endvidere skal byfortætning på de store parkeringsarealer bidrage til en større variation af boliger og ejerformer. 

Der er  etableret ungdomscafeer i Gadehavegård og Taastrupgaard, som får fat i unge, der ellers ikke ville gå i klub. Kommunen samarbejder med idrætsforeningerne om at få flere unge fra de udsatte boligområder til at dyrke idræt, og en SSP- og gadeplanindsats forebygger og hjælper unge ud af kriminalitet.

Planen omfatter også fremskudte sagsbehandlere og en øget beskæftigelsesindsats. Der er etableret en ungetaskforce, der arbejder med at få flere unge til at tage en uddannelse. Og sammen med boligorganisationerne er der igangsat boligsociale helhedsplaner, der inddrager beboerne til selv at tage ansvar for deres boligområde og som bl.a. hjælper unge i fritidsjobs.