dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi
Arkiv, Polfoto

Færre skraldespande får folk til at rydde bedre op

Flere kommuner har fjernet skraldespande i naturen med den uventede konsekvens, at det gav mindre affald

Flere kommuner i Syd- og Sønderjylland har fjernet en stor del af de offentlige skraldespande i naturområder for eksempel langs strande, i skove og på rastepladser.

I første omgang skete det for at spare penge. Men det viste sig at have den sidegevinst, at borgerne i højere grad begyndte at rydde op efter sig og tage skraldet med hjem.
Det fortæller Christian Kjær-Andersen, der er fagkoordinator i Vej og Park i Tønder Kommune, til DR Syd.

- Vi har oplevet mindre affald de steder, hvor vi har fjernet skraldespandene. Der er blevet betydeligt pænere, og områderne ser mere velholdte ud, siger Christian Kjær-Andersen.

Spande flyder over
I Tønder har man siden 2011 halveret antallet af offentlige skraldespande, og det har ifølge kommunen været en succes.

- Skraldespande kan ligefrem give mere skrald på jorden. For når spandene er fyldte, putter folk alligevel skrald i. Så flyder de over, og affaldet bliver spredt af ræve og fugle. Når de næste borgere kommer og ser affald på jorden, så har de en tendens til også bare at smide deres ting, siger Christian Kjær-Andersen.

I Aabenraa Kommune har man fjernet 400 skraldespande, og i Varde Kommune er man i gang med fjerne omkring 20 pct. af alle affaldsspande.

Tager madpakkepapiret med hjem
Naturstyrelsen har de seneste år fjernet mange skraldespande, og her har effekten været den samme, fortæller skovfoged Klaus Sloth fra Naturstyrelsen Sønderjylland.

- Er der ingen skraldespand, så kan de fleste faktisk godt finde ud af at tage madpakkepapiret med hjem, siger han.

I Tønder Kommune fik man flere klager, da man begyndte at fjerne skraldespande, men der er blevet færre af dem.

- Der er faktisk stor forståelse for, at vi sparer mange penge ved, at folk rydder op efter sig selv, siger Christian Kjær-Andersen fra Vej og Park til DR Syd.

Tønder Kommune begynder i år også at fjerne skraldespande på Rømø, som i første omgang blev friholdt på grund af de mange turister.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/faerre-skraldespande-far-folk-til-at-rydde-bedre-op

GDPR