
FREDERICIA: For anden gang modtager Fredericia 50 mio. kr. fra A.P. Møller-fonden til blandt andet at styrke byens identitet som fæstningsby - til at fortsætte arbejdet med bevaring af huse indenfor volden og en større indsats for at styrke voldens karakter og landskab, oplyser kommunen, der også i december 2012 fik 50 mio. kr. til at istandsætte facader i bymidten.
De mange facaderenoveringer har givet byen et væsentligt kvalitetsløft, og der er fortsat stor interesse for at søge om tilskud i Bevaringsfonden for Fæstningsbyen Fredericia. De 15 mio. kr. fra den nye donation skal dermed fortsætte arbejdet med at gøre byen smukkere, mens 35 mio. kr. skal gå til volden.
De første ca. 2,5 mio. skal gå til en konkurrence, hvor landskabsarkitekter og arkitekter fra hele landet inviteres til Fredericia for at give deres bud på, hvordan oplevelsen af fæstningsbyen kan styrkes. De skal blandt andet kigge på voldens fremtræden og fortælling og bearbejde fire ankomstveje til byen. Resten skal bruges til at realisere vinderprojektet.
De mange penge skal bruges til at få voldene til at stå skarpere og mere opfattelige som anlæg. Dertil skal den rekreative anvendelse og tilgængeligheden gøres mere attraktiv. Sidst men ikke mindst vil hele relationen til fæstningsbyen og dens fortælling blive bearbejdet, så man ikke er tvivl om, at man kommer til en af landets mest betydelige historiske byer.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.