
FANØ: Efter at have benyttet teknologien i tre år har Fanø Kommune nu udvidet deres eksisterende affaldssensorsystem 'BrainyBins' med 30 yderligere fuldmeldere, så alle containere på øens genbrugsstationer nu har en sensor. Forvaltningens beslutning tager afsæt i det nye affaldsdirektiv, hvor mad- og drikkekartoner er kommet til som nye kategorier, så der nu skal håndteres i alt ti fraktioner. Det oplyser Maacks i en pressemeddelelse.
- Vi ser det som en helt naturlig del af vores drift, at fuldmelderne installeres i de nye containere, der er installeret på vores miljøstationer, siger Line Lambæk-Knudsen, ingeniør og havnefoged i Fanø Kommune. Hun fortsætter:
- Tømningen er udliciteret til Nordby Renovation, der anvender fuldmelderne til at tømme mere rationelt og med fokus på mindre transporttid. Jeg bruger også selv systemet til at tjekke op på, om alt er, som det skal være.
BrainyBins er en transport og logistiksoftware til styring og administration af affaldsbeholdere og genbrugsstationer samt en række sensortyper, der registrerer fyldningsgrad, temperatur, placering etc. i affaldsbeholdere eller containere. Systemet er udviklet i samarbejde med danske forsynings- og affaldsselskaber.
Fanø Kommune installerede for tre år siden BrainyBins systemet med intelligente sensorer på genbrugsstationernes containere sammen med BrainyBins Transport og logistiksoftware til at overvåge og administrere tømningen. På det tidspunkt omfattede projektet 82 containere. Fuldmelderne melder ind til systemet, når for eksempel containerne er fyldt 80 pct. op.
- Fuldmelderteknologien er nu en moden teknologi i drift, ikke mindst med den seneste generation af sensorer med radarteknologi, siger Torben Østerby, salgschef hos Maacks ApS, Sønderborg-virksomheden som har udviklet og produceret BrainyBins systemet.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.