dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi

Favrskov får mere rengøring og sparer penge

ISS Facility Services A/S og Top-Rengøring vandt henholdsvis rengøring og vinduespolering i de kommunale bygninger i den østlige del af kommunen
7. NOV 2012 9.23

FAVRSKOV: Fra januar 2013 og tre år frem er det ISS Facility Services A/S, der står for rengøringen, og Top-Rengøring, der står for vinduespoleringen i de kommunale bygninger i den østlige del af Favrskov Kommune. Aftalerne betyder, at kommunen kan se frem til en årlig besparelse på 3,4 mio. kr.

- Jeg er meget positivt overrasket over, at vi fik så godt et tilbud, der ikke bare sikrer os markant billigere rengøring, men også giver mere rengøring nogle steder. Jeg glæder mig samtidigt over, at vi i byrådet er enige om, at en del af de penge, vi sparer, bliver brugt til ekstra rengøring for eksempel i forbindelse med større arrangementer, siger borgmester, Nils Borring (S).

Den øgede rengøring omfatter, at gulvene bliver vasket hyppigere i børnehaveklasserne og SFO'erne, der også får ekstra rengøring af toiletterne. Desuden vil tandklinikkerne og plejecentrene få gjort rent flere dage. Rengøringen vil alle andre steder blive udført efter samme standard som hidtil.

En del af de penge, der spares ved de nye aftaler, blandt andet skal gå til en pulje til rengøring efter større arrangementer i haller og på skoler. Desuden skal der nogle steder bruges ekstra penge til at udskifte og renovere gulve og vægge. Endelig tilføres kommunekassen 1,6 mio. kr. årligt fra og med 2014.

Det resterende provenu vil blive brugt til at dække en del af de besparelser, der i 2013 og frem er budgetteret med i forbindelse med etableringen af et nyt fælles ejendomscenter, som efter planen realiseres med virkning fra april 2013.

ka

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/favrskov-faar-mere-rengoering-og-sparer-penge

GDPR