FAXE: Nedrivning af faldefærdige ejendomme er et kendt værktøj til at modvirke forslumning. Men det hører til sjældenheden, at en kommune i ét hug jævner 23 ejendomme med jorden. Det sker nu i Faxe Kommune, eller i det mindste er beslutningen truffet samlet. Den fysiske rnedrivning skal finde sted hen over resten af året.
- Når man kører forbi helt faldefærdige boliger, giver det et vist indtryk af mismod og afvikling i et område. De mennesker, som formelt ejer boligerne, har ofte ikke nogen reel mulighed for selv at rive dem ned, og derfor har staten og vi som kommune valgt i fællesskab at hjælpe med den opgave. Faldefærdige ejendomme er ikke tiltrækkende og giver ikke særlig stor motivation for at bosætte sig her. Omvendt kan det jo inspirere i nærområderne, når der bliver revet nedslidte boliger ned og sat andre boliger i stand, siger Ivan Lilleng (K), formand for teknik- og miljøudvalget, som på sit seneste møde godkendte 100 pct.'s støtte til nedrivningen af de mange ejendomme.
Foruden til nedrivning af 23 nedslidte ejendommen gav teknik- og miljøudvalget støtte til istandsættelse af 11 nedslidte ejendomme med høj bevaringsværdi.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.