GREVE: Tirsdag og torsdag i sommersæsonen kører Greve Kommunes special-strandrense-maskine 'Fedtegreven' og sørger for at holde strandene rene og pæne, oplyser kommunen.
Fedtegreven forberedte sammen med en gravko og en gummiged sommersæsonen ved at køre frem og tilbage i flere dage for at komme til bunds i de store mængder tang og fedtemøg.
Resten af sommeren vil maskinen køre hver tirsdag og torsdag, medmindre Greve Straundlaug vurderer, at der ikke er behov for strandrensning.
- Vi har nogle fantastiske frivillige i Strandlauget, som går på stranden hver dag. De holder øje med, hvornår der er brug for Fedtegreven, og hvornår den skal holde fri, så vi bruger budgettet bedst muligt. Vi er desværre oppe mod naturens kræfter. Vi kan fjerne alt nu, og så kan der skylle flere tons ind i morgen, siger borgmester Pernille Beckmann (V).
Selvom Fedtegreven kører hele sommeren, så er der ingen garantier for, at stranden forbliver fri for tang og fedtemøg hele sæsonen. Det kommer an på vejr og vind.
Greve Kommune har i alt afsat 2,2 mio. kr. til strandrensning i år.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.