Retten i Hillerød har idømt Nedrivningsaktieselskabet J. Jensen en bøde på en mio. kr. og direktøren og en anden ledende medarbejdere bøder på hver 25.000 kr. Dommen er endnu en i en række med udspring i samme karteldannelse bestående af seks firmaer.
Den seneste dom gælder udveksling af priser med en konkurrerede virksomhed i fire tilfælde og altså konkurrenceforvridning. Overtrædelserne skete i forbindelse med nedrivningsopgaver på Fredensborg Slot, Amager Hospital, Ellebjerg Skole i Københavns Kommune og DTU i Kongens Lyngby.
Retten lægger til grund, at overtrædelserne er sket forsætligt, og når bøderne alligevel er i den lave ende sammenlignet med tidligere bøder i samme sagskompleks, så skyldes det blandt andet, at virksomheden ikke selv opnåede nogen økonomisk gevinst.
Sagerne mod de i alt seks omfattede virksomheder startede i 2015, da Konkurrencestyrelsen foretog uanmeldte kontrolbesøg hos en række aktører i nedrivningsbranchen. Sagen blev året efter overladt til bagmandspolitiet, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK).
Der er afsagt domme i fire andre sager og indtil nu idømt bøder på i alt ti mio. kr. til de involverede virksomheder og bøder på i alt 825.000 kr. til et antal medarbejdere. Flere sager er på vej, og en af de afsagte domme er desuden blevet anket og skal for landsretten.
mk
Læs dommen fra Retten i Hillerød i den seneste sag.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.