De 34 kommuner i hovedstadsområdet kan se frem til bedre rammer til at udvikle den fysiske planlægning, lyder det fra Erhvervsministeriet.
Med forslaget imødekommer erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) 59 af ud af i alt 152 forslag, som de 34 hovedstadskommuner har indsendt til ændring af den såkaldte fingerplan, der bestemmer den fysiske planlægning i hovedstadsområdet. Kommunerne får fx mulighed for at udlægge nye arealer til boliger og erhverv, gøre sommerhusområder til byområder, benytte mindre afgrænsede dele af de grønne kiler og de såkaldte transportkorridorer, til andre formål, samtidig med at der opretholdes natur- og miljøområder.
Brian Mikkelsen igangsætter samtidig en større revision af planlægningen i hovedstaden, der blandt andet skal håndtere, at området frem mod 2030 ventes at vokse med 200.000 indbyggere.
- I 2030 er hovedstadsområdet vokset med lige så mange indbyggere som der bor i Odense kommune i dag. Det er vigtigt for mig, at hovedstadskommunernes planlægning tager højde for det, og ikke indskrænkes af utidssvarende rammer eller manglende fleksibilitet. Vi skal udvikle hovedstadsområdets store erhvervspotentiale, som motor for vækst og udvikling ikke bare i København, men også for resten af landet, samtidig med, at her fortsat skal være attraktivt at bo, siger Brian Mikkelsen.
I denne revisionens spor 2 vil der blive gennemført et servicetjek af nogle af de mere grundlæggende principper i Fingerplanen, herunder detailhandelsplanlægningen i hovedstaden, i lyset af blandt andet erhvervsudviklingen og den store befolkningstilvækst i de kommende år.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.