NORDJYLLAND: Nordjylland er ved at have fundet en model for det fremtidige beredskab. Og det tegner til at blive en helt unik model, hvor det etableres ét beredskab for hele regionen, men hvor der i praksis oprettes fire forskellige operative beredskaber, såkaldte beredskabsklynger, oplyser Beredskabsinfo.
Med 10 kommuner som deltagere bliver det nye beredskab formentlig landets største, og beredskabet vil få en fælles beredskabschef og beredskabskommission. Desuden vil der blive etableret en vagtcentral, som skal dække hele Nordjylland, men det unikke er, at der på det operative område reelt opereres med fire beredskaber. De 10 kommuner opdeles nemlig i fire klynger, der hver får en viceberedskabschef som leder og ansvaret for såvel det operative beredskab som myndighedsindsatsen. Modellen er blevet godkendt af KL.
Beredskabet kommer til at bestå af Klynge Midt (Aalborg), Klynge Vest (Thisted og Morsø), Klynge Syd (Mariagerfjord, Rebild og Vesthimmerland) og Klynge Nord (Frederikshavn, Læsø, Hjørring og Brønderslev). Jammerbugt har endnu ikke taget stilling til modellen, der forventes at være klar i april 2015.
Læs historien på Beredskabsinfo.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.