Fire hovedstadsborgmestre vil ikke stå alene med kystsikring

Som lovgivningen er nu, er det grundejerne tættest på vandet, der skal betale for kystsikring. Og det såkaldte nytteprincip kan ikke stå alene, når det gælder det samlede kystsikringsprojekt ved hovedstaden, som bliver et milliardprojekt Det mener ifølge TV2 Kosmopol i hvert fald fire borgmestre fra København, Dragør, Taarnby og Hvidovre.

Stormflodsplanen omfatter et samlet område, som løber fra Avedøre i syd via Amager til Københavns kommunegrænse i nord.

- Så vi skal finde en finansieringsmodel, der er mere solidarisk, hvor vi alle er med til at betale for vores fælles værdier, siger Taarnby-borgmester Allan S. Andersen (S), som sammen med sine naboborgmestre mener, at de bærer et ansvar, som rækker langt ud over deres egne borgere, der bor tæt på vandet. 

Borgmestrene mener ikke, nytteprincippet er foreneligt med et så stort stormflodsprojekt, især når det ligger i vores alles hovedstad, hvor der er et væld af fælles samfundsværdier. Og som teknik- og miljøborgmester i København Line Barfod (EL) siger: "Staten må komme med et bud på en fair finansiering, så vi kan få sikret vores byer og kyster".

Forundersøgelsen af en stormflodsplan for København organiseres med en styregruppe med Transportministeriet som formand. I undersøgelsen deltager Transportministeriet, Sund & Bælt, Miljøministeriet/Kystdirektoratet, Kirkeministeriet, Københavns Kommune, Tårnby Kommune, Hvidovre Kommune, Dragør Kommune, Metroselskabet, Københavns Lufthavne, DSB og Banedanmark. Derudover er der interessentgruppe med centrale interessenter, herunder eksempelvis By & Havn, Vejdirektoratet, Hofor, Biofos, Energinet og Ørsted.

Ifølge Sund & Bælt gennemførs forundersøgelsen fra 2022-2024 og forelægges for regeringen og kommunalbestyrelserne med henblik på politisk stillingtagen til gennemførelse.