dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi

Fire inhabile i møllesag

Lokalplan for seks vindmøller i Norddjurs er blevet erklæret for ugyldig og skal gå om
KORT NYT
14. JUL 2014 8.54

NORDDJURS: I alt er der fire inhabile politikere og formentlig også en inhabil embedsmand, når det gælder Norddjurs Kommunes plan om at opstille seks 150 meter høje vindmøller i Hevring Ådal, skriver Jyllands-Posten.

Senest har kommunen erklæret John Saaby Jensen (S) for inhabil, fordi han er nært beslægtet med ejerne af den ejendom, hvor en af møllerne skal placeres. Hans samlever, Jette Kusk Simonsen, er således søster og svigerinde til ejerne af ejendommen. Samtidig er hun selv jurist i kommunen og har bl.a. stået for korrespondancen med en ekstern jurist i forbindelse med inhabilitet for to andre byrådsmedlemmer – bl.a. viceborgmester Torben Jensen (L).

Den eksterne juridiske vurdering erklærede for kun en måned siden de to byrådsmedlemmer for inhabile, og det har betydet, at vedtagelsen af hele lokalplanen for de seks vindmøller er blevet erklæret for ugyldig og skal gå om. I første omgang var der kun kendskab til en enkelt inhabil politiker i forbindelse med projektet, nemlig formanden for teknik- og miljøudvalget, Jens Meilvang (LA), der er svigersøn til direktøren og medindehaver af Ecopartner.

Læs hele historien i Jyllands-Posten

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/fire-inhabile-i-moellesag

GDPR