
Efter godt to års arbejde er Billund, Vejen, Esbjerg og Varde kommuner ved at være klar med en vision for en rekreativ sti, der skal gå, hvor Bramming-Grindstedbanen i sin tid fungerede som jernbane. Således havde udvalget for plan og teknik i Varde Kommune visionen på dagsordenen for nylig.
Den nye sti med navnet Den Skæve Bane kommer til at skabe en forbindelse til en lang række eksisterende stier i Midt- og Sydjylland.
- Indlandsturismen vil få et løft. Og det vil løfte lokalt, når man kan begynde at cykle på Den Skæve Bane, siger udvalgsformand Preben Friis-Hauge (V) til Jydske Vestkysten.
Fordi banestrækningen fremstår som det, der i projektbeskrivelsen omtales som et "teknisk kulturminde", hører det med i planerne, at en del udstyr langs banen og kortere stræk med sveller og skinner bevares.
Overtaget i 2021
De fire kommuner overtog den knap 40 m lange strækning fra Banedanmark i slutningen af 2021 og har siden gennemført en høringsproces. De samlede anlægsomkostninger er beregnet til 82,9 millioner kroner, hvoraf kommunerne regner med, at fonde skal betale 50 procent.
I første omgang sættes der gang i at etablere en trampesti, og fx for Varde Kommune vil den del af arbejdet koste 1,3 mio. kr. og indgå i budget 2025, mens de senere etaper skal indgå i budgetterne for de følgende år.
Bramming-Grindstedbanen blev anlagt i årene 1916-1920, og frem til 1960'erne blev den primært brugt til at transportere brunkul. Det sidste godstog kørte på strækningen i 2012.
dotn
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.