HOVEDSTADEN: Et forslag til nyt landsplandirektiv for detailhandel i hovedstadsområdet er sendt i høring, oplyser Erhvervsministeriet.
Forslaget rummer bl.a. en ny mulighed for at udlægge såkaldte aflastningsområder, der kan aflaste bymidter ved at give plads til butikker, som ikke uden videre kan placeres i bymidten, eksempelvis store udvalgsvarebutikker, som forhandler fx elektronik og møbler.
Forslaget lægger op til, at der udpeges fire nye aflastningsområder i henholdsvis Hillerød, Lyngby, Ballerup og Ishøj. Det eksisterende aflastningsområde i Helsingør foreslås udvidet, og de eksisterende aflastningsområder i Høje-Taastrup og Gentofte fastholdes uændret, så der samlet vil være syv aflastningsområder i hovedstadsområdets 34 kommuner.
Aflastningsområderne skal forbeholdes store udvalgsvarebutikker, og der kan således ikke etableres dagligvarebutikker i områderne.
Derudover foreslås udpegning af en ny bymidte i Kokkedal, der giver mulighed for at planlægge for bymidtefunktioner, herunder udvalgsvare- og dagligvarebutikker.
Forslaget er udarbejdet på baggrund af ansøgninger fra hovedstadskommunerne. Der er lagt vægt på at opnå en hensigtsmæssig balance mellem hensynet til at skabe en effektiv butiksstruktur med større regionale udbudspunkter og hensynet til at bevare den eksisterende butiksforsyning i bymidterne. Det er derfor ikke alle hovedstadskommunerne, som har fået opfyldt deres ønske om et aflastningsområde.
Fristen for at sende bemærkninger til forslaget er 17. oktober 2018 og det er forventningen, at landsplandirektivet for detailhandel i hovedstadsområdet udstedes endeligt i efteråret 2018.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.