dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi

Fjernvarmeværker skifter naturgassen ud med sol

KORT NYT
23. OKT 2015 6.54

Danske fjernvarmeselskaber investerer i store solfangeranlæg som aldrig før. På årets første ti måneder er det samlede areal af fjernvarmeværkernes solfangere vokset med 36 pct., og ved udgangen af året vil arealet være hele 64 pct. større end i 2014. Det skriver Ingeniøren.

I dag er 86 store solfangeranlæg i drift rundt om i landet med et samlet areal på 759.000 m2, og yderligere 33 anlæg er planlagt bygget i løbet af resten af året og ind i 2016. Samlet set er der tale om investeringer på omkring 1,5 mia. kroner frem til i dag og yderligere 1,4 mia. kroner i planlagte investeringer.

Hos Dansk Fjernvarme tror man, at udviklingen vil fortsætte efter 2016, selv om tilskudsordningen falder bort. De decentrale, naturgasfyrede kraftvarmeværker står nemlig til at tabe det såkaldte grundbeløb, hvilket vil belaste værkernes økonomi væsentligt. Som Ingeniøren skrev i september, risikerer forbrugerne, at en regning på gennemsnitligt 4.000 kroner årligt ender hos dem:

- Derfor skal værkerne finde billigere alternativer til naturgassen, og her kan solvarme stadig være med, siger teknisk konsulent Rasmus Bundgaard Eriksen.

pv

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/fjernvarmevaerker-skifter-naturgassen-ud-med-sol

GDPR