Flere miljødata: Værktøj til at prioritere arealer er forbedret

Fagfolk i det private og offentlige, der arbejder med at prioritere arealanvendelse, har netop fået lettere adgang til en langt større mængde miljødata på samme platform, lyder det fra Danmarks Miljøportal.

Det har de brug for, da politikere og NGO’er de senere år har fremsat planer om 30 procents beskyttet natur, en firedobling af energiproduktionen, en større udbygning af veje og jernbaner, samt et landbrug, der pt. optager omkring 60 procent af Danmarks areal. Teknologirådet fandt i 2017 frem til, at der var planer for 140 procent af Danmarks areal.

- Når der er så mange planer for Danmarks lille areal, er vi nødt til at foretage kompromisser, og det kræver adgang til store mængder af data, hvis vi skal sikre at de rigtige miljøhensyn prioriteres, siger Ulf Kjellerup, der er senior juridisk rådgiver hos Cowi.

Arealværktøjet, Arealdata.dk, skal hjælpe med prioriteringerne, efter det fællesoffentlige datasamarbejde, Danmarks Miljøportal, netop har fordoblet antallet af datalag på platformen. Et datalag er fx en simulering af oversvømmelse ved vandstandsstigninger, kort over lavbundsjorde, eller aftaler om grundvandsbeskyttelse – og hundredvis af andre typer af data.

- For landområder sker der hele tiden en afvejning mellem klima, biodiversitet, energi, landbrug, byggeri, rekreative formål osv. Med digitalisering og let adgang til flere data kan vi gøre det komplekse så simpelt, at det er overskueligt og transparent, så der sikres mere demokratisk arealanvendelse, siger Nils Høgsted, der er sekretariatsleder i Danmarks Miljøportal.

Vision mangler

Klimatænketanken Concito har for nyligt udgivet rapporten “Danmarks Areal - Danmarks Fremtid”, der konkluderer, at politikerne står overfor nogle svære valg om udviklingen af det danske areal i fremtiden. Ifølge Concito er Arealdata.dk afgørende for at kunne prioritere, men der mangler stadig en klar vision for hvordan.

- Vi står overfor at skulle transformere de danske landskaber, hvis vi skal sikre en bæredygtig arealanvendelse i fremtiden. Små justeringer vil ikke være tilstrækkelige. Der er ingen tvivl om, at et forbedret dataværktøj er helt afgørende, når vi skal tilrettelægge fremtidens arealanvendelse, for vi får virkelig brug for at prioritere, siger Tage Duer, der er projektleder for Fremtidens Arealanvendelse hos Concito.

Han anbefaler, at danske politikere får en grundig debat om hvordan vi synes vores landskaber skal se ud i fremtiden.

- Uden en klar vision for, hvor vi vil hen, kan et værktøj som dette, uanset hvor velunderbygget og detaljeret det er, reelt ikke hjælpe os med at prioritere. Det vil være uundværligt i implementeringen af en arealstrategi, men det forudsætter at vi i fællesskab sætter retningen for arealstrategien, så der bliver et mål at prioritere efter, siger Tage Duer fra Concito.

Øger hastigheden af beslutninger

Ifølge Ulf Kjellerup fra Cowi øger de flere data hastigheden på beslutningsprocesser. Det kan være vigtigt for biodiversiteten, fordi EU vedtog en nødforordning efter den seneste energikrise, og den skal sætte fart på udvælgelsen af områder til vedvarende energi, som betyder at myndighederne det næste halvandet år ikke behøver at tage samme grad af hensyn til biodiversitet.

- Tidsforbruget ved godkendelse af projekter kan være enormt, når der ikke er data, eller det er svært at finde de data, der er nødvendige for at opnå en godkendelse, siger Ulf Kjellerup fra Cowi.

- Hvis myndighederne eksempelvis mangler data, mens de leder efter de store områder til solcelleanlæg, som de skal opføre inden 2030, risikerer vi at åbne landskaber udpeges som egnede, fordi vi ikke har den nødvendige viden om miljøkonsekvenserne, der først kan vise sig senere. Derfor er det fantastisk, at vi nu har adgang til langt flere vurderinger, der allerede er udarbejdet, siger han.

Arealdata.dk’s fordobling fra 160 til 380 datalag kan tilgås af alle, og bruges eksempelvis af lokalplanlæggere, rådgivende ingeniører, og boliginformationssitet DinGeo.dk. Dreams-projektet på Aalborg Universitet, der digitaliserer miljøvurderinger, trækker også på dataene.