Fødevareminister Mogens Jensen (S) vil arbejde for, at flere overdrev og naturarealer i nationalparker skal kunne modtage støtte til, at for eksempel heste, geder og kvæg kan holde buske og krat nede. I dag kan man kun få støtte til det på Natura 2000-arealer. Formålet med at udvide, hvem der kan få støtte, er at sikre, at flere områder kan opretholde et rigt blomster- og insektliv.
- Det er vigtigt, at vi passer godt på disse områder, som er hjemsted for en masse sjældne dyr og planter. Derfor vil jeg gå til EU-Kommissionen for at kunne udvide ordningen under Landdistriktsprogrammet, så det ikke er et Natura 2000-stempel, der afgør, om man kan modtage støtte og hjælpe truede arter, siger Mogens Jensen.
Ændringer i Landdistriktsprogrammet på nationalt plan kræver godkendelse fra EU-Kommissionen. Natura 2000-områder prioriteres også højest fremover. Regeringen vil desuden allerede nu sende flere penge efter naturområderne. På regeringens forslag til finanslov er der afsat 15 mio. kr. ekstra til ordningen under Landdistriktsprogrammet i 2020.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.