Gode økonomiske konjunkturer og stramninger i tildelingskriterierne medfører et stadigt fald i personer på offentlig forsørgelse. Fra 4. kvartal 2016 til 1. kvartal 2017 faldt antallet af offentligt forsørgede 16-64-årige med 10.700 personer til i alt 729.200. Hertil skal lægges 325.300 personer, der modtager SU.
Antallet af personer i den arbejdsduelige alder der er på indkomstoverførsler toppede i 1. kvartal 2010 og er siden faldet med ikke mindre end 117.000 personer. Faldet kan konstateres over en bred kam af indkomstoverførselskategorier – arbejdsløshed, feriedagpenge, vejledning og opkvalificering, kontanthjælp osv. Men den helt store reduktion er sket inden for efterløn og førtidspension, da færre og færre trækker sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet.
Fra 4. kvartal 2016 til 1. kvartal 2017 er antallet på tilbagetræknings-ordninger faldet med 4.100 personer til 273.300. Dette fald skyldes, at der er 1.600 færre på førtidspension, 2.300 færre på efterløn og 100 færre på flexydelse. Hermed er det samlede antal på tilbagetrækning faldet med 16.900 personer over det seneste år.
Dropper man ud af en ungdomsuddannelse, er der en overhængende fare for, at man et par år efter også befinder sig uden for arbejdsmarkedet. Mere end en tredjedel af de personer der fik afbrudt en erhvervsfaglig uddannelse i utide befinder sig to år efter på passiv kontanthjælp. Lidt under en femtedel af de personer, der afbrød en gymnasial uddannelse, er to år efter i samme situation som dem, der er droppet ud af de erhvervsfaglige uddannelser.
Ungdomsuddannelserne - dvs. de erhvervsfaglige og gymnasiale uddannelser - er de uddannelser, hvor flest er uden for arbejdsstyrken næsten to år efter afbruddet. På de øvrige uddannelsesområder – dvs. kort, mellem og lange videregående uddannelser - ligger andelen på mellem 12 og 15 pct. - og er lavest blandt dem, som afbryder en bacheloruddannelse. Her er mange efterfølgende i gang med en ny uddannelse.
Flere job i det private
Mens den offentlige beskæftigelse skrumper, ser det ud til, at den private sektor skaber jobbene, om end industrien er gået tilbage. Der er skabt lidt mere end 100.000 job målt i antal fuldtidsansatte (antal ansatte omregnet til årsværk) i den private sektor i perioden 2010 til 2015. 2010 var det år siden den økonomiske krise, hvor der var færrest ansatte i den private sektor i Danmark. Denne udvikling dækker over underlæggende forskydninger i erhvervsstrukturen.
Industrien faldt med ca. 3.300 fuldtidsansatte i perioden 2010-2015, hvorimod der blev skabt flere job i serviceerhvervene. Fra 2010 til 2015 er der sket en stigning på ca. 28.000 fuldtidsansatte inden for erhvervsservice. Hoteller og restauranter samt bygge og anlæg oplevede hver for sig en stigning på 10.400 fuldtidsansatte i perioden 2010 - 2015.
Ses der alene på lønmodtagerbeskæftigelsen er den snart oppe på niveau med situationen før krisen i 2008.
Antallet af lønmodtagere er steget i de seneste fire år, hvor der i gennemsnit er blevet 3.100 flere personer med et lønmodtagerjob pr. måned. Fra marts til april i år var stigningen lidt højere, nemlig 3.800 personer, således at der i april 2017 var 2.689.100 personer med et lønmodtagerjob.
Der er ingen tvivl om, at det også her, er den private sektor, der trækker læsset. I virksomheder og organisationer, der omfatter den private sektor og offentlige virksomheder, steg antallet af lønmodtagere med 3.800 personer fra marts til april, hvilket svarer til 0,2 pct. Antallet af lønmodtagere i virksomheder og organisationer har været stigende siden april 2013 og er i perioden steget med 153.000 personer. I den offentlige sektor steg antallet af lønmodtagere alene med 200 fra marts til april.
Offentligt forbrug stiger
Der tales hele tiden om offentlige nedskæringer, men faktum er, at det offentlige forbrug stiger. Det offentlige forbrug var 129,6 mia. kr. i 1. kvartal 2017 i løbende priser, hvilket er 2,6 mia. kr. højere end i 1. kvartal 2016. Det offentlige forbrug består af de udgifter til serviceydelser, som det offentlige enten helt eller delvist gratis stiller til rådighed for husholdningerne og virksomhederne. Det kan fx være via daginstitutioner, sygehuse eller retsvæsen.
I samme periode gik de offentlige indkomstoverførsler også op – primært trukket af et stigende antal pensionister. Udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp faldt med næsten 1 mia. kr. i forhold til 1. kvartal 2016 og udgør 9 mia. kr. i 1. kvartal 2017. Omvendt steg udgifterne til generelle pensioner (folkepensioner, førtidspensioner mv.) i 1. kvartal 2017 med noget over 1 mia. kr. i forhold til 1. kvartal 2016, så de nu udgør 46 mia. kr. I alt steg udgifterne til overførsler med lidt over 1 mia. kr. sammenlignet med 1. kvartal 2016, så de i 1. kvartal 2017 er kravlet op på 94 mia. kr.
Noget tyder på, at inflationen så småt er ved at komme i gang – både her og hisset. Inflationen i EU var i maj 1,6 pct. I Danmark var inflationen langt mere afdæmpet med en stigning på 0,7 pct. Det er fødevarer eller drift af transportmidler herunder benzin, der bidrager mest til inflationen de fleste EU-lande. I hele EU er det i høj grad teleudstyr, der holder inflationen nede.
I april var inflationen 2,0 pct. i EU og 1,0 pct. i Danmark.
Inflationen er langt fra lige fordelt hen over de europæiske grænser. Inflationen højest i Estland med 3,5 pct., og lavest i Island med minus 2,5 pct. og i Irland med 0,0 pct.
Ejendomspriser stiger
De unge bliver i stigende grad uddannet, hvilket også er nødvendigt for at kunne bestride et job på arbejdsmarkedet. De 35-åriges uddannelsesniveau har i de seneste år været betydeligt højere end de 65-åriges. I 2017 havde 80 pct. af de 35-årige en erhvervskompetencegivende uddannelse, mens det kun var gældende for lidt over 70 pct. af de 65-årige.
Uddannelsesgrundlaget for den del af befolkningen, som er grundlaget for arbejdsstyrken, er således blevet forbedret i takt med, at de nye generationer er kommet til. Blandt de 35-årige havde lidt mere end 30 pct. en erhvervsfaglig uddannelse og næsten 50 pct. en videregående uddannelse som deres højest fuldførte uddannelse.
Blandt de 65-årige havde lidt over 40 pct. en erhvervsfaglig uddannelse mens 30 pct. havde en videregående uddannelse. Andelen med en erhvervsfaglig uddannelse er således 10 procentpoint lavere hos de 35-årige, mens andelen med en videregående uddannelse næsten er 20 procentpoint højere.
Den økonomiske dynamik ligger i og omkring Hovedstaden, hvilket også er med til at trække ejendomspriserne i vejret.
Boligpriserne steg på landsplan med 1,9 pct. for ejerlejligheder og 0,5 pct. for enfamiliehuse fra 4. kvartal 2016 til 1. kvartal 2017. Som den eneste region steg priserne i Region Hovedstaden for både ejerlejligheder og enfamiliehuse. Priserne på ejerlejligheder steg i Region Midtjylland med 3,1 pct. og i Region Hovedstaden med 1,8 pct., mens priserne i de øvrige tre regioner faldt med 0,3 pct. I samme periode steg priserne på enfamiliehuse i Region Nordjylland med 2,3 pct. og i Region Hovedstaden med 1,2 pct., mens priserne i de øvrige tre regioner faldt med 1 pct. Det samlede antal solgte ejendomme i almindelig fri handel steg med 10,9 pct. i forhold til 1. kvartal 2016.
Dyrere at bygge
Når der er gang i boligmarkedet, så stiger omkostningerne som regel også.
Fra 4. kvartal 2016 til 1. kvartal 2017 er de samlede omkostninger til opførelse af en bolig steget med 0,2 pct. Det dækker over en stigning i byggeomkostningerne for både enfamiliehuse og etagebyggeri på hhv. 0,2 pct. og 0,5 pct.
De samlede omkostninger til nybyggeri af boliger er steget med 1,1 pct. i 1. kvartal 2017 i forhold til samme tidspunkt sidste år. Det skyldes, at byggeomkostningerne for enfamiliehuse er steget med 1,1 pct., og omkostninger til etagebyggeri er steget med 1,3 pct.
Stigningen i de samlede byggeomkostninger skyldes en stigning i omkostningerne til både materialer og arbejdskraft, der er steget med hhv. 0,9 pct. og 1,8 pct. siden sidste år.
I en konkurrencemæssig situation er det ikke så ringe endda, at arbejdsomkostningerne er større i USA end i Danmark. Det samme gælder for de europæiske lande, som vi samhandler mest med. Så betyder det knapt så meget, at de øvrige europæiske landes arbejdsomkostninger ligger under det danske niveau.
I årets 1. kvartal steg arbejdsomkostningerne pr. time i den private sektor i USA med 2,3 pct. i forhold til 1. kvartal sidste år. Til sammenligning var stigningen i Danmark 1,7 pct. i samme periode. I EU samlet set steg arbejdsomkostningerne pr. time en smule mindre end i Danmark med 1,6 pct. i forhold til 1. kvartal 2016.
Tyskland, Sverige og Storbritannien er blandt de lande, som Danmark har den største samhandel med. I årets 1. kvartal var væksten i arbejdsomkostningerne pr. time på årsbasis 2,1 pct. i Tyskland. I Sverige og Storbritannien steg arbejdsomkostningerne pr. time i samme periode med 1,8 pct. Dermed steg især de tyske arbejdsomkostninger noget mere end de danske i årets 1. kvartal.
Tillid står stille
Trods alle mulige positive indikationer, så kniber det noget med at få genrejst forbrugertilliden. Den er kun steget et nøk på det sidste.
Forbrugertilliden steg til 7,1 i juni, sammenlignet med 5,8 i maj. Indikatoren er lidt højere end de seneste seks måneders gennemsnit, som er 6,0. Indikatoren belyser befolkningens syn på den nuværende og fremtidige økonomiske situation.
Men danskerne er ukuelige optimister. Forbrugerne forventer, at Danmarks økonomiske situation om et år vil være bedre end i dag. Indikatoren er 9,3, og ligger lidt højere end gennemsnittet for det seneste halve år, som er 7,6. Forbrugerne forventer stadig, at familiens økonomiske situation om et år vil være bedre end i dag. Indikatoren er 12,3, mens gennemsnittet for det seneste halve år er 13,4.
En ny analyse fra Danmarks Statistik viser, at markant flere ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp finder arbejde.
Fra 2015 til 2016 steg beskæftigelsen markant for ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp mv., som har opholdt sig i Danmark i mindre end 7 ud af de sidste 8 år. I 2015 fandt under 1 pct. af gruppen hver måned et arbejde og denne andel var steget til mere end 2 pct. ved udgangen af 2016.
Integrationsydelsen, 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet kan have bidraget til at øge overgangen til beskæftigelse, men også det øgede fokus på at få flygtninge i arbejde kan have medvirket. Det kan ikke bestemmes, hvor meget indflydelse ændringerne har haft hver især, da flere af ændringerne trådte i kraft samtidig. Endvidere kan også de generelt forbedrede konjunkturer have haft en virkning.
De ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp mv. med ophold i Danmark i mindre end 7 ud af de seneste 8 år, som fandt beskæftigelse i 2016, arbejdede i gennemsnit 18 timer om ugen. Personerne har særligt fundet beskæftigelse inden for brancherne hoteller og restauranter samt rejsebureauer, rengøring og anden operationel service.
Preben Etwil, Chefkonsulent i Danmarks Statistik.
Udvalgt og kommenteret for 'egen regning'
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
