dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

Flere påbud til statens egne byggefolk

KORT NYT18. NOV 2015 6.58

Statens egne byggefolk i Bygningsstyrelsen har i år og i 2014 fået 14 såkaldte strakspåbud af Arbejdstilsynet, fremgår det af en aktindsigt som Avisen.dk har fået. Strakspåbud er alvorlige påbud om ting, der skal rettes op på snarest for at gøre byggepladsen sikker, og de er givet under det igangværende byggeri af bygninger for Københavns Universitet på Amager og tæt på Rigshospitalet. Derudover har Arbejdstilsynet også været ude med riven under ombygningen af Retten i Aarhus.

Strakspåbudene drejer sig i de fleste tilfælde om den såkaldte Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS). Den handler om sikkerheden, mens arbejdet på en byggeplads skrider frem. Den handler også om at sikre adgangsveje og at have styr på, om der er særligt farlige steder og områder, hvor kun bestemte håndværkere må færdes. Fire af de 14 strakspåbud er senere droppet af Arbejdstilsynet.

- Det er ikke acceptabelt, at vi får påbud fra Arbejdstilsynet. Forholdene på byggepladserne skal være i orden. Når det er sagt, er man også nødt til at sætte antallet af påbud i relation til, at vi har op til 370 projekter kørende. På den baggrund er op til ti påbud ikke voldsomt stort, siger projektdirektør Jan Quitzau Rasmussen fra Bygningsstyrelsen til Avisen.dk.

mk

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.