Vindmøller på land kommer til at producere langt mere strøm end politikerne havde regnet med, da de indgik den brede energiaftale i 2012. Nye beregninger viser ifølge Energistyrelsen, at vindmøller kommer til at stå for 59 pct. af Danmarks elforbrug i 2020, og ikke kun 50 pct. som tidligere antaget. Den ekstra vindenergi kommer især fra mere effektive landvindmøller og en fornyet optimisme mht. opsætningen de kommende år, skriver Ingeniøren.
- Det er gået hurtigere med opsætningen af møller end forventet. 2013 blev der opsat ekstraordinært mange, og politisk er der skabt bedre grundlag for at opsætte møller, siger kontorchef Mikkel Sørensen i Energistyrelsen som forklaring på den nye vurdering.
I den oprindelige energiaftale forventede Energistyrelsen 3089 MW fra landvindmøller i 2014 og et fald til 2877 MW i 2020, men den nye fremskrivning forventer 3545 MW i 2014 og en stigning til 3694 MW i 2020. Den nye vurdering tager også højde for, at nye møller har en øget benyttelsestid på 3000 timer per år i modsætning til 2000 timer per år for gamle møller. Derudover er møllerne mere effektive end tidligere antaget.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.