
VORDINGBORG / SJÆLLAND: Fremover kan borgere i Vordingborg Kommune tage et nyt tilbud i den kollektive trafik i brug.
Buslinje 668 køres med en flexbus, altså en mindre bus med seks-syv siddepladser, som har fast rute og faste stoppesteder, men større fleksibilitet i drift og størrelse. Den kører i halvtimesdrift på hverdage i dagtimerne og skal fungere som alternativ til almindelige busser i områder, hvor passagergrundlaget er lavt.
Den nye linje er resultatet af et samarbejde mellem Region Sjælland og Vordingborg Kommune og markerer begyndelsen på en række forsøg, som regionen sætter i gang for at udvikle nye mobilitetsløsninger i landdistrikterne.
- Vi skal kunne tilbyde kollektiv trafik i hele regionen – også dér, hvor der er lidt længere mellem husene. Derfor er vi nødt til at tænke i nye løsninger, og jeg er glad for, at Vordingborg Kommune er med i forsøget, siger Felex Pedersen (S), næstformand i udvalget for regional udvikling, uddannelse, kollektiv trafik og internationalt samarbejde i Region Sjælland.
Forsøget gennemføres i samarbejde med Movia og løber over halvandet år. Målet er at finde ud af, om mindre busser kan dække behovet og samtidig være økonomisk og miljømæssigt bæredygtige.
Buslinje 668 er det første konkrete skridt i Region Sjællands mobilitetssatsning i landområder. I december 2024 afsatte regionsrådet 13 millioner kroner til nye partnerskaber og pilotprojekter, der skal forbedre den kollektive trafik og gøre den mere attraktiv – også uden for byerne.
Prisen for at tage flexbussen bliver 22 kr., den ordinære takst for to zoner.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.