RANDERS: Et flodleje og et flodbad i Gudenåens munding i Randers er kommet et skridt nærmere, i og med at Randers Byråd har godkendt den forundersøgelse, der skal danne grundlag for projeket og det videre arbejde med at sikre en ekstern medfinansiering, fremgår det af referatet for byrådets seneste møde.
Anlægsoverslaget for projekt Flodlejet udgør i alt 70 mio. kr., som vil skulle finansieres af kommunen og eventuelle eksterne partnere, og det forudsætter godkendelse fra Kystdirektoratet med mulige efterfølgende miljøvurderinger og lokalplaner. Et kommende flodbad til byens borgere er del af den første ud af tre faser i projektet.
- Vores håb er, at vi får en positiv tilbagemelding fra en fond i løbet af efteråret. Så vil næste år gå med at finde ud af præcis, hvordan det skal se ud. Hvis projektet ikke kræver yderligere planlægning i kommunen og går virkelig godt hele vejen, kan flodbad og første etape af Flodlejet stå klar i 2024 - men der kan også gå et par år ekstra, siger programchef for Flodbyen i Randers Kommune, Malene Lauge Nielsen til Randers Amtsavis.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.