dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi

Flyruten Esbjerg-København stopper igen

KORT NYT
25. MAR 2015 13.56

ESBJERG / KØBENHAVN: Bestyrelsen for Es-Air A/S har besluttet at indstille flyruten mellem Esbjerg og København med virkning fra mandag den 30. marts. Ruten gik i luften den 2. marts 2015, oplyser firmaet, der konstaterer, at det ikke er lykkedes at mobilisere tilstrækkelig interesse for ruten fra primært det sydvestjyske erhvervsliv.

- Vi havde troet og håbet på, at vi kunne skabe en væsentligt større lokal interesse for ruten, end tilfældet har været, oplyser administrerende direktør Mikael Marstal, der samtidig oplyser, at de vurderinger af passagertallet som ruten er baseret på, har været for optimistiske. Vi har valgt at stoppe nu, mens vi stadig kan svare enhver sit. Men vi kan også se, at flyvningen ikke økonomisk kan hænge sammen indenfor kort tid.

- Vi takker vores samarbejdspartnere, Esbjerg Lufthavn og Jet Time A/S, for et godt samarbejde både op til starten og i de forløbne tre uger. Og ikke mindst takker vi de passagerer, der valgte at bakke os op. Vi er virkelig kede af, at projektet skal stoppe allerede nu, afslutter Mikael Marstal.

ka

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/flyruten-esbjerg-koebenhavn-stopper-igen

GDPR