
AALBORG: Bevæbnet med en rendegraver fik Aalborgs borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S) mandag æren af at flytte det sidste læs jord, så en bæk kan slynge sig i et nyt forløb, der giver plads til det kommende Nordjyllands Ressourcepark.
Ressourceparken er et samarbejde mellem Aalborg Kommune og Reno-Nord, som ejes af Brønderslev, Jammerbugt, Mariagerfjord, Rebild og Aalborg kommuner i fællesskab. Den skal aflaste Reno-Nords og Aalborg Forsynings eksisterende genbrugspladser og ventes at stå færdig i 2025.
Første etape bliver en plads til modtagelse og sortering af have- og parkaffald samt en plads til oplagring af den forbrændingsegnede del af dette affald, så det kan komme retur til borgerne som grøn fjernvarme. Denne etape ventes at være klar til efteråret i år.
Ambitionen er at få mest mulig genanvendelse og energiudnyttelse af det indsamlede affald og at tænke nye og kreative tanker og finde løsninger til affaldsminimering, genbrug og genanvendelse.
- Vi vil være i grøn balance og tænker i løsninger, der rækker ind i fremtiden. Det gælder også på affaldsområdet, hvor vi sammen med de øvrige nordjyske ejerkommuner i Reno-Nord foregriber en lang række klima- og miljøudfordringer ved at tænke og handle bæredygtigt, siger Thomas Kastrup-Larsen.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.