EGEDAL: Egedal Kommune ligger forrest i genanvendelse blandt de 19 ejerkommuner af Vestforbrænding. Faktisk opfyldte Egedal allerede i 2014 de krav om 50 pct. affaldsgenanvendelse inden for eksempelvis træ, madaffald, plast og metal, som kommunerne ifølge den danske ressourcestrategi egentlig først skal opfylde i 2022, skriver Frederiksborg Amts Avis.
Opgørelsen, som blev præsenteret for Vestforbrændings bestyrelse i sidste uge, viser, hvordan de enkelte kommuner klarer sig inden for syv såkaldte fokusmaterialer - opgjort efter en formel, hvor både erhvervs- og husholdningsaffald indgår. Her sneg Egedal sig som den eneste af de 19 ejerkommuner sig over de 50 pct.- nemlig med en genanvendelsesprocent på 53,6.
Det tal er Egedals medlem af Vestforbrændings bestyrelse, Jens Jørgen Nygaard (K), stolt af.
- Det er lykkedes Egedal Kommune at skabe nogle ordninger, som er i tråd med folks forståelse og som har opbakning. Borgerne har været parate til at kildesortere - og til at gøre det i en grad, så madaffaldet kan bruges til produktion af biogas - hvilket vil sige, at det er rent madaffald frasorteret diverse indpakning, plast og pap, siger Jens Jørgen Nygård.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.