TØNDER: Det bliver blandt andet borgere fra Handicap Tønder, der skal hjælpe med driften og vedligehold af den 54 kilometer lange Marskstien, oplyser Tønder Kommune. Der er tale om et samarbejde mellem fagområderne Natur og Miljø og Psykiatri og Handicap omkring drifts- og vedligeholdelsesopgaver i relation til Marskstien.
Der er nu oprettet et serviceteam 'Marskhjælperordningen', der vil bestå af omkring syv borgere, der er tilknyttet beskæftigelsen i Handicap Tønder. Herudover kan der også deltage borgere fra Kompetencecentret samt de psykiatriske støttekorps. Der vil være en vis udskiftning af teammedlemmer, da borgerne i praksis melder sig til at være en del af teamet i en given periode.
Der vil blive lagt stor vægt på, at borgerne selv er med til at finde ud af, hvilke konkrete opgaver, der skal løses. Umiddelbart er det meningen, at 'Marskhjælperordningen' skal holde opsyn, varetage simpelt vedligehold som at rengøre, flytte og opsætte skilte, slå græs rundt om skilte og fjerne affald. På sigt udvides Marskstien med fugleskjul, shelterpladser, kaffepladser og formidlingsstationer ved Lægan Pumpestation, Højer Mølle og Vidåslusen.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.