dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi

Folketinget må liberalisere planloven

DEBAT Iværksættere, håndværk, småindustri, arbejdspladser og bosætning må tilbage til landsbysamfundene. By og land må have samme ret til vækst og udvikling
28. JAN 2013 6.26

DEBAT: I mere end fyrre år har by- og landzoneloven, planloven henvist iværksættere, håndværk og småindustri til byernes industrigrunde.

Dette har betydet, at Danmark har fået en af Europas laveste iværksætterprocenter. Årsagen er, at det er for dyrt at være iværksætter i byen og ikke tilladt på landet.

Skal en iværksætter etablere sig på en industrigrund i byen, må familien først have en bolig, f. eks. i et parcelhuskvarter. Så skal der købes en industrigrund af kommunen, opføres en hal og installeres inventar. Mange iværksættere kan ikke økonomisk magte en sådan start.

Anderledes ville det være, hvis iværksættere etablerede sig på landet. Her kunne familien bo i stuehuset til et nedlagt landbrug, og de tomme landbrugsbygninger kunne være en pladsmæssig start. Men får iværksætteren brug for at udvide, siger planloven nej.

Ikke så sært, at Danmark har fået en iværksættermæssig bundplacering med tab af titusinder af arbejdspladser og landsbysamfundene, der er sygnet hen.

Hvorfor besluttede Folketinget med kommunalreformen i 1970 at opdele Danmark i landzone og byzone og hermed at afvikle landsbysamfundene og udvikle bysamfundene?

Hvordan kan Folketinget acceptere Danmarks iværksættermæssige bundplacering vel vidende, at kun hvis iværksætterne trives, kan erhvervslivet og samfundsøkonomien udvikles.

Folketinget må liberalisere planloven, så iværksættere, håndværk, småindustri, arbejdspladser og bosætning kan komme tilbage til landsbysamfundene. By og land må have samme ret til vækst og udvikling.

Carsten Abild, fmd., Landsbyerne i Danmark og medlem af regionsrådet, Region Syddanmark (V)

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/folketinget-maa-liberalisere-planloven

GDPR