dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi
Foto: Jacob Ehrbahn, Polfoto.

Fondsstøtte til cykel­legebaner i ti kommuner

Fem mio. kr. til ti kommuner, som tilsammen spæder det dobbelte til

Ti kommuner har fået hver en halv mio. kr. til at anlægge en cykellegebane. Pengene kommer fra en pulje, som Cyklistforbundet oprettede med støtte fra Nordea-fonden, og kommunerne skal selv lægge mindst lige så mange penge oveni. Med den kommunale medfinansiering bliver det samlede beløb på over 15 mio. kr.

Kommunerne blevet udvalgt ud fra, hvordan deres ansøgning matchede en række kriterier, blandt andet egnet lokalitet, medfinansiering, kvalitetskrav, forpligtelse til vedligehold m.m. De ti kommuner er følgende (med medfinansieringen nævnt i parentes):

  • Høje-Taastrup (2.250.000 kr.)
  • Gentofte (1.839.689 kr.)
  • Guldborgsund (1.318.750 kr.)
  • Varde (918.750 kr.)
  • Odsherred (875.000 kr.)
  • Silkeborg (740.250 kr.)
  • Kolding (600.000 kr.)
  • Nyborg (550.000 kr.)
  • Aabenraa (500.141 kr.)
  • Aalborg (500.000 kr.)


Krav til kvaliteten
- Cykellegebaner er nyt i Danmark - faktisk findes der kun enkelte baner af den kvalitet, som de kommuner nu går i gang med. Det skyldes, at vi har stillet nogle særlige krav til projekterne, blandt andet til areal og aktivitetsmuligheder, så banerne vil give børnene en sjov og udfordrende oplevelse, hvor de vænner sig til at cykle og styrker deres kropsfornemmelse og motorik. For at nå det mål har vi også tilknyttet en landskabsarkitekt og en bevægelsespædagog, som vil rådgive kommunerne. For cykelbaner er ikke en hyldevare, men et relativt nyt fænomen i Danmark, siger direktør Klaus Bondam, Cyklistforbundet.

Kort fortalt er en cykellegebane et sted, hvor man kan træne sin cykelsikkerhed dvs. de basale cykelmanøvrer som at holde balancen, starte og bremse sikkert, styre med én hånd, se til siden og tilbage uden for meget slinger, lære at orientere sig i forhold til andre og meget mere. Cykellegebaner vil kunne bruges af børn, der er ved at lære deres cykel at kende, og børn, der allerede cykler godt. Men banerne vil også kunne bruges af voksne med behov for cykeltræning fx folk fra lande uden en cykelkultur eller ældre, der ikke har cyklet længe.

- Danmark er et af verdens bedste cykellande, men vi bruger ikke cyklen så meget som tidligere, og de gode cykelvaner er sat under pres. Derfor er vi glade for, at så mange kommuner vil være med til at udbrede cykelleg med nogle permanente baner rundt om i landet. Sammen styrker vi den unikke cykelkultur, som folk fra nær og fjern kommer til Danmark for at lære af, siger direktør Henrik Lehmann Andersen, Nordea-fonden.

mk

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/fondsstoette-til-cykel-shy-legebaner-i-ti-kommuner

GDPR