En del af det vand, som renseanlæggene behandler, er rent vand i form af højtstående grundvand. Vandet kaldes også uvedkommende vand, og det siver typisk fra jorden og ind kloakrørene, hvor det rene grundvand blandes sammen med det snavsede vand fra husholdningerne. Det fremgår af en ny undersøgelse, som EnviDan har udført for Miljøstyrelsen.
Undersøgelsen er baseret på en analyse af nationale data for blandt andet tilstrømning til renseanlæg, nedbør og overløb. Dataanalysens resultater er valideret med en rundspørge blandt otte forsyningsselskaber. Der er betydelig usikkerhed forbundet med skønnet af mængden af uvedkommende vand, som kan variere meget mellem forsyningerne.
Undersøgelsen anslår, at mængden af uvedkommende vand på nationalt niveau er i størrelsesorden 150-200 millioner kubikmeter årligt svarende til 25-30 pct. af den samlede årsvandmængde på renseanlæggene. Uvedkommende vand er oftest grundvand, men det kan også skyldes regnvandsledninger eller drænrør, der ved en fejl er koblet på kloaknettet.
De mest utætte først
Der er store omkostninger forbundet med at rense det uvedkommende vand, lyder det fra Miljøstyrelsen. Alligevel kan det ikke umiddelbart betale sig at tætne kloakrørene eller lave andre tiltag udelukkende for at undgå det uvedkommende vand. Det er nemlig dyrere at lappe kloakrørene end at behandle det uvedkommende vand på renseanlæggene.
Den årlige merudgift til rensning og pumpning af uvedkommende vand er i størrelsesordenen 500 mio. kr. om året. Til sammenligning vil en tætning af 10 pct. af de eksisterende kloakker for at holde det uvedkommende vand ude koste cirka 8,3 mia. kr.
I takt med at kloakrørene med tiden bliver udskiftet, vil problemet med uvedkommende vand blive mindre. Hvert år udskifter vandforsyningerne cirka 830 kilometer kloakrør i takt med den generelle renovering af kloaknettet, eller man separatkloakerer som led i klimatilpasning. Kommunerne begynder ofte med de ældste og mest utætte kloakrør.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
