BORNHOLM: Det var et for højt strømniveau, der var skyld i en strømafbrydelse onsdag på Bornholm. Det oplyser forsyningsselskabet Trefor i en pressemeddelelse.
Det forhøjede strømniveau ville under normale omstændigheder være blevet bremset af en ekstra backup-sikring.
Men denne sikring virkede ikke, og det førte til, at Energinets søkabel blev overbelastet og udkoblede, skriver Trefor i meddelelsen.
- Desværre var der onsdag formiddag fejl i forbindelse med systemet, der begrænser strømniveauet på Bornholm.
- Og samtidig slog den ekstra backup-sikring, vi har på systemet, ikke til. Vi undersøger stadig årsagen til, hvorfor heller ikke backup-systemet slog til, siger elforsyningsdirektør Per Sørensen i meddelelsen.
Knap 30.000 elkunder på Bornholm var berørt af strømafbrydelsen, der skete onsdag klokken 10.16.
Omkring klokken 12.30 var de første forbrugere koblet på igen, og klokken 14 var der igen liv i stikkontakterne over hele øen.
I en sms, som forsyningsselskabet sendte ud til elkunderne, lød det ellers, at der første ville være strøm igen ud på aftenen.
- Det gør vi som et worst-case-scenarie, der bygger på vores erfaring med, hvor lang tid det tager at genetablere forsyningen på hele øen, når nødforsyningen er trådt i kraft.
- Vi ender med at genforsyne langt hurtigere, da søkablet igen blev strømsat, og vi derfor ikke var afhængige af nødforsyningen, lyder det fra Per Sørensen i pressemeddelelsen.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.








