En ny undersøgelse fra Dansk Byggeri viser, at der er stor forskel på, om kommunens genbrugspladser holder åbent i håndværkernes arbejdstid eller ej, oplyser organisationen. Sværest er det at komme af med affaldet i Aalborg, Skanderborg, Odder, Solrød, Greve og på Fanø. Undersøgelsen viser, at der stadig er stor forskel på, hvornår håndværkere kan svinge forbi med deres byggeaffald og læsse det af på en kommunal genbrugsplads.
Kun i 29 ud af 98 kommuner er det muligt at aflevere affald i den såkaldte peakperiode fra kl. 7 til 17, hvor håndværkerne normalt er på arbejde. I seks kommuner - Aalborg, Skanderborg, Odder, Solrød, Greve og på Fanø - er der kun åbent i mindre end seks timer i den periode.
I toppen af ranglisten ligger Lolland-Falster og Bornholm, der begge har gennemsnitlig åbningstid i håndværkernes arbejdstid på 10 timer. I landets tredjestørste kommune, Aalborg, er den gennemsnitlige åbningstids i peaktiden helt nede på fem timer. Det samme gør sig gældende i Skanderborg, Odder, Solrød, og Greve, og på Fanø er åbningstiden kun på tre timer.
Se åbningstider på genbrugsstationerne for din kommune her
Læs analysen af erhvervsvenligheden i affaldssektoren her.
dc
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.