En nu tidligere kontrolchef i Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, som for et par uger siden blev fjernet fra sit job efter Rigsrevisionens kritik af kontrollen med fiskekvoter, er nu også blevet fritaget for tjeneste, skriver DR og Ekstra Bladet. Tjenestefritagelsen skyldes, at kontrolchefen har skaffet sponsorater hos store fiskeriforeninger til sin sejlklub i Dragør.
Dragør Sejlklub, som den tidligere kontrolchef nu er formand for, skaffede ifølge DR 25.000 kr. fra Danske Fiskeres Producentorganisation og Danmarks Fiskeriforening til et arrangement i 2013. Foreningerne repræsenterede både de små og de store erhvervsfiskere.
Det var sejlklubbens daværende formand, der sendte henvendelsen, men det var den daværende kontrolchef, der skrev under på vegne af klubbens bestyrelse. DR og Ekstra Bladet har også berettet, at den daværende kontrolchef skaffede 10.000 kr. fra Danmarks Pelagiske Producentorganisation, der repræsenterer storfiskerne, til et stævne, der dog blev aflyst.
Over for DR erkendte den tidligere kontrolchef torsdag, at han har været med til at skaffe sponsorater. Men han ser ikke noget problem i det, da han ikke mener, at han har ladet sig påvirke af foreningerne.
Den pågældende var indtil for nylig også medlem af Erhvervsfiskeriudvalget, der har haft til opgave at rådgive ministeriet om regler for kvotekoncentrationen. Udvalget er blevet kritiseret for at modarbejde Folketingets ønske om, at fiskekvoterne ikke må ende på for få hænder.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.