dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi

Forlig i sag om feriecenterprojekt

Egedal undgår en retssag om de 10 mio. kr., som Dayz Resorts krævede tilbagebetalt efter at have opgivet feriecenterprojektet ved Kildedal

EGEDAL: Feriecenterkoncernen Dayz Resorts opgav i august i år at etablere et stort feriecenter ved Kildedal i Egedal Kommune. I den forbindelse krævede Dayz Resorts at få tilbagebetalt de 10 millioner kroner, som blev indbetalt til kommune ved indgåelsen af kontrakten.

Egedal Kommune har investeret betydelige ressourcer i feriecenterprojektet og har hidtil principielt afvist at tilbagebetale beløbet. Nu har parterne imidlertid indgået et forlig, der betyder at Egedal tilbagebetaler 9,5 mio. kr. til Dayz Resorts.

- Vi har drøftet kontrakten og mulighederne med vores advokater. På det grundlag er vi nået frem til, at den bedste løsning for alle parter er et forlig, hvor vi beholder 500.000 kroner, der dækker nogle af vores udgifter til projektet. Vi kunne naturligvis godt have ønsket os en større andel af de 10 millioner kroner, men det kan aldrig blive optimalt i et forlig. Nu undgår vi til gengæld en langvarig retssag, der efter alt at dømme nemt kunne have kostet langt over en million kroner i sagsomkostninger, siger borgmester Willy Eliasen (V).

Med forliget bortfalder kontrakten mellem Egedal Kommune og Dayz Resorts og sagen er dermed afsluttet.

- Med forliget kan vi komme videre. Vi kan igen råde over de attraktive arealer ved Kildedal, der ellers ville have været 'låst' så længe retssagen ville have kørt, formodentlig det næste halvandet år, siger Willy Eliasen.

 

kil

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/forlig-i-sag-om-feriecenterprojekt

GDPR