dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi

Forlig om ulovligt prestige-byggeri

Tocifret millionbeløb i kompensation til uheldige entreprenørfirmaer i Helsingør
6. JUL 2015 7.12

HELSINGØR: I hemmelighed har Helsingør Kommune indgået forlig med to ud af tre firmaer, som skulle bygge ny city-skole, hvor byggeriet blev stoppet af klagenævn. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Under dyb diskretion har Helsingør Kommune indgået et forlig med to ud af tre entreprenørfirmaer, som fredag i dag for et år siden fik kontrakten på at bygge første etape på 140 mio. kr. af den mindst 300 mio. kr. dyre Skolen i Bymidten, som skulle tiltrække ressourcestærke familier.

Imidlertid blev byggeriet stoppet få uger senere, da Natur- og Miljøklagenævnet underkendte lokalplanen. I januar i år opsagde kommunen kontrakterne af frygt for at tabe endnu en sag ved Natur- og Miljøklagenævnet.

Ukendt beløb
Siden da har kommunen med advokatbistand forhandlet med de berørte entreprenører, og nu kan Frederiksborg Amts Avis afsløre, at der er indgået forlig med Hørsholm-firmaet Skou Gruppen og Frederikssund-firmaet Anker Hansen & Co. Endelig oplyser det tredje firma PRO Ventilation, at man venter at underskrive et forlig efter sommerferien.

Ingen af parterne vil - eller må - oplyse størrelsen på kompensationen. Det vil vikarierende borgmester Ib Kirkegaard (DF) heller ikke. Ifølge Frederiksborg Amts Avis' oplysninger bliver der tale om et tocifret millionbeløb i kompensation til de uheldige entreprenørfirmaer.

Hele sagsforløbet omkring ansvaret for det skandaleramte byggeri bliver i dag undersøgt i en ekstern advokatundersøgelse.

ka

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/forlig-om-ulovligt-prestige-byggeri

GDPR