KØBENHAVN: Bestyrelsesformand Lars Weiss (S) trækker sig fra formandspostenfor Amager Ressource Center, som driver det kommende affaldsanlæg Amager Bakke, oplyser han til DR København. Det sker efter interne uenigheder om den fremtidige ledelse.
- Vi havde en diskussion om den fremtidige ledelse af Amager Ressource Center, og der var uenighed om den retning, vi skal gå, og som konsekvens af det meddelte jeg bestyrelsen, at jeg trækker mig som formand, siger Lars Weiss.
Han kalder bestyrelsen for splittet uden at ville uddybe det yderligere.
- Som bestyrelsesformand skal jeg kunne repræsentere alle fem ejerkommuner og deres interesser, og når jeg ikke var enig i en beslutning, er den helt naturlige konsekvens, at jeg ikke skal være bestyrelsesformand. Nu skal der findes en ny formand, og det skal en delvist ny bestyrelse sørge for, siger han til DR København.
Lars Weiss afsked fra Amager Ressource Center kommer efter en række skandaler. I begyndelsen af marts erkendte ledelsen på affaldsanlægget, at man skulle have informeret bestyrelsen om en livsfarlig eksplosion tilbage i februar. Den manglende information blev kritiseret af Lars Weiss.
Sidste forår kom det frem, at anlægget stod til at mangle 1,9 mia. kr., fordi affaldsdirektørens vurdering af affaldsmængderne til anlæggets drift var forkert. Et halvt år senere besluttede politikerne i de fem ejerkommuner så en økonomisk redningsplan, der kræver import af 100.000 ton affald til Amager hvert år.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.