GRIBSKOV: Får som naturplejere er genstand for et forsøg på det 24 hektar store fredede hedeareal Heatherhill ved Rågeleje i Gribskov Kommune, skriver Frederiksborg Amts Avis. Forsøget gennemføres af Gribskov Kommune og Danmarks Naturfredningsforening med støtte fra Aage V. Jensen Naturfond og skal blandt andet vise, om fårene gør skade på biodiversiteten ved at spise bestemte planter.
Konkret er Heatherhill et af de bedste sjællandske levesteder for sommerfugle, men de har været i tilbagegang over de seneste år, både når det gælder antal arter og antal individer. Formodningen er, at antallet falder fordi fårene i landskabsplejen har forkærlighed for at spise de samme slags blomster som sommerfuglene lever af, siger biolog Lise Vølund fra Gribskov Kommune til avisen.
Forsøget der løber over fem år går ud på at opdele en del af det fredede areal i indhegnede folde, som på skift vil blive holdt lukket, så fårene ikke får adgang til dem i forskellige perioder af året. På den måde venter man at få opklaret, om man fortsat kan anvende får i naturplejen, hvis man begrænser det til at være udenfor planternes blomstringsperiode.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.