dkmedier
dknyt
dkindkob
dksocial
dksundhed
doi
doi

Forslag om fælles dansk-svenske togbilletter

KORT NYT
13. OKT 2016 6.18

Trafikken i Østdanmark og Skåne skal bindes tættere sammen. Det kan blandt andet gøres med et fælles billetsystem. På den måde kan passagerer købe billet til tog og busser i hele regionen samme sted. Det foreslog lokale og regionale politikere fra både Østdanmark og Skåne i komiteen Greater Copenhagen onsdag. 

Komitéens formål er at skabe de bedste betingelser for vækst i regionen omkring hovedstaden. Den består af kommunal- og regionalpolitikere fra begge sider af Øresund. I forslaget taler politikerne for, at en stærk infrastruktur mellem København og Skåne kan skabe mere vækst og flere arbejdspladser i området, forklarer Jens Stenbæk (V), der er næstformand i komiteen og formand for Region Sjælland i en skriftlig meddelelse.

Ud over et fællesbilletsystem vil komiteen arbejde for en udvidelse af kapaciteten i Københavns Lufthavn. Det forslag inkluderer også lufthavnens togstation. Desuden skal der arbejdes for flere faste forbindelser over Øresund. Det omfatter en udvidelse af den københavnske metro til Malmø samt en fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg. Komiteen vil også arbejde for at gøre Femernforbindelsen til en realitet.

Ritzau

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Tekniks artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Tekniks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Teknik

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkteknikogmiljoe.dk/artikel/forslag-om-faelles-dansk-svenske-togbilletter

GDPR