Fra far og mor har du ja ja….

Jo højere indkomst- og uddannelsesniveau der er blandt forældrene, desto større sandsynlighed er der for, at børnene tager en videregående uddannelse.

I 2016 var 33 pct. af de 25-årige med forældre, hvor indkomsten var under 300.000 kr., enten i gang med en videregående uddannelse eller havde afsluttet den. Dette er en stigning på 11 procentpoint i forhold til 2006. Til sammenligning er andelen af de 25-årige, hvor forældrenes indkomst var mere end 900.000 kr. mere end dobbelt så stor, idet 76 pct. enten var i gang med eller havde gennemført deres videregående uddannelse. I 2006 var det tilsvarende tal 68 pct.

I 2016 var spændet mellem 25-årige med igangværende eller gennemført videregående uddannelse fra højeste og laveste indkomstgruppe 43 procentpoint, hvilket er et fald fra 45 procentpoint i 2006.

'Sig mig hvor meget din mor og far tjener, så kan jeg sige dig, om du får en videregående uddannelse!'

Nu hvor den nye boligaftale endelig er kommet på plads, vil der i den kommende tid være en øget politisk og folkelig interesse for at følge prisudviklingen på boligmarkedet – i hvert tilfælde frem til det nye ejendomsvurderingssystem forventeligt er kommet på plads i 2019. Det er her, at sandhedens time vil gå op for ganske mange folk.

Fra januar til februar 2017 steg priserne 1,9 pct. for enfamiliehuse og 0,8 pct. for ejerlejligheder. Hvis man sammenholder gennemsnittet for perioden december-februar med de foregående tre måneder, september-november, så faldt priserne for enfamiliehuse med 0,5 pct., mens ejerlejligheder steg med 2,4 pct.

Set i en skattemæssig sammenhæng, er det nok den årlige prisstigningstakt, der er den mest interessante.   Her kan man i det seneste år konstatere, at priserne på enfamiliehuse i almindelig fri handel i gennemsnit er steget med 3,0 pct., mens ejerlejligheder er steget med 7,1 pct.

Styr på udgifterne
Heldigvis kan man i Danmark glæde sig over, at have godt styr på de offentlige udgifter. Når man har det, har man også styr på gældsudviklingen.

Danmark havde i 2016 den sjette laveste offentlige bruttogæld (ØMU-gæld) blandt EU-landene, set i forhold til BNP (bruttonationalproduktet). Den danske ØMU-gæld var på 37,8 pct. af BNP. Danmark var sammen med bl.a. Estland, Luxembourg, Bulgarien, Tjekkiet, Rumænien og Sverige blandt de kun 12 EU-lande, som havde en ØMU-gæld på under 60 pct. Ifølge ØMU-kriterierne, der er fastlagt i EU-traktaten, er 60 pct. under normale omstændigheder grænsen.

I den anden ende af skalaen ligger Grækenland. Landet havde en ØMU-gæld på 179 pct. af BNP i 2016. Et par lande følger lige efter. Italien og Portugal havde begge en gæld på omkring 130 pct. af BNP, mens Cyperns, Belgiens, Spaniens og Frankrigs gæld var på omkring 100 pct. af BNP

Lidt trøst er der dog at hente. Efter flere års stigning har ØMU-gælden for EU-landene set under ét været faldende siden 2014 med omkring 3 procentpoint.

Dag- og natbefolkning
Folk er generelt mere og mere villige til at køre langt til og fra arbejde (pendle) for at kunne fastholde deres job. I 2008 havde pendlere i gennemsnit 19,1 km fra bopæl til arbejde, og i 2015 var afstanden steget med 1,8 km til en gennemsnitlig pendlingsafstand på 20,9 km. Fra 2008 til 2015 er det pendlere med bopæl i Jammerbugt Kommune, der med 4,6 km længere til arbejde står for den største stigning i den gennemsnitlige pendlingsafstand. I november 2015 havde pendlerne fra Jammerbugt Kommune i gennemsnit 28,9 km til arbejde. Bortset fra ø-kommunerne Samsø og Bornholm, hvor den gennemsnitlige pendlingsafstand faldt med henholdsvis 0,6 og 0,5 km fra 2008 til 2015, så er pendlingsafstanden steget for pendlere med bopæl i alle øvrige kommuner.

De større kommuner har faktisk en større dagbefolkning end natbefolkning. Andre kommuner er mere udtyndet i dagtimerne end om natten. Det ses af, at landets største kommuner tiltrækker flere beskæftigede end de afgiver til andre kommuner.

Københavns Kommune står for den største nettoindpendling, hvor der i november 2015 var lidt over 61.500 flere personer, der pendlede ind i kommunen end ud af kommunen for at arbejde. Nabokommunen Frederiksberg står for den største nettoudpendling, hvor der i november 2015 var knap 12.400 flere personer, som pendlede ud af kommunen end ind i kommunen til arbejde.

Arbejdsløsheden i Danmark er relativ lille, om end der skete en mindre stigning i marts. I marts steg bruttoledigheden med 800 fuldtidspersoner fra 115.500 til 116.300, men ledighedsprocenten lå uændret på 4,3 pct. i forhold til den registerbaserede opgørelse af arbejdsstyrken. Det kan bemærkes, at en del af denne måneds stigende bruttoledighed kan forklares med, at stadig flere personer på integrationsydelse bliver visiteret som jobparate. Ledighedstal omtalt i teksten er korrigeret for normale sæsonudsving.

Færre på førtidspension
I disse år går antallet af yngre personer, der er på førtidspension voldsomt ned – om end antallet samlet set ligger over det niveau man så i 2007. For de 50 til 64 årige har antallet af førtidspensionister derimod stabiliseret sig på et niveau, der ligger lidt over 20 pct. højere end i 2007.

Siden 2013 er antallet af førtidspensionister i aldersgruppen 18-39 år faldet betydeligt - fra 33.000 i januar 2013 til 27.000 i januar 2017. Antallet af førtidspensionister i aldersgruppen 50-64 år er faldet mere beskedent - fra 111.000 i januar 2013 til 110.000 i januar 2017. Fra januar 2013 til januar 2017 er det samlede antal førtidspensionister faldet fra 243.000 til 211.000. Af de 211.000 førtidspensionister lever 54 pct. som enlige.

Antallet af folkepensionister er i fortsat vækst. I januar 2017 var der 1.119.000 modtagere af folkepension, mens der i januar 2007 var 851.000.

Trods mange flere folkepensionister, så stiger antallet af folk, der er berettiget til en ældrecheck slet ikke i samme takt. Fra 2015 til 2016 steg antallet af helårs folkepensionister med ældrecheck beskedent med 600 personer til 267.600.

Forskelle i A-indkomst
Indkomstuligheden er ikke kun begrænset til alder og uddannelse, mens også til der, hvor man bor.

A-indkomsten er i 2016 mindst i de tre ø-kommuner Langeland, Ærø og Læsø med henholdsvis 221.000, 222.000 og 223.000 kr. I den modsatte ende finder vi kommunerne Rudersdal, Hørsholm og Gentofte med en gennemsnitlig A-indkomst på henholdsvis 389.000, 393.000 og 399.000 kr. Den store forskel opstår primært som konsekvens af, at den gennemsnitlige lønindkomst på 500.000 kr. i de tre nordsjællandske kommuner, er dobbelt så stor, som i de tre ø-kommuner.

Men alder spiller dog stadig en rolle – som så slår igennem geografisk. En del af forskellen kan nemlig forklares med en relativ stor forskel i andelen af folkepensionister og størrelsen af egenpension hos pensionisterne. I de tre ø-kommuner udgør folkepensionisterne 37 pct. og har en gennemsnitlig A-indkomst på 188.000 kr.

I de tre nordsjællandske kommuner udgør folkepensionisterne en mindre andel nemlig 25 pct. og har samtidig en A-indkomst på 288.000 kr., hvilket er 50 højere. Med den høje andel folkepensionister i ø-kommunerne følger en lavere andel lønmodtagere end i resten af landet. I de tre ovennævnte ø-kommuner ligger andelen af lønmodtagere omkring 50 pct. mod 60 pct. i de tre rigeste kommuner.

Preben Etwil, Chefkonsulent i Danmarks Statistik.
Udvalgt og kommenteret for 'egen regning'